© bilmagasinet.dk

Flot Ferrari: 160.000 kr. (plus afgift)

Danmarks billigste Ferrari står i Viborg

6. juni 2013 af Mikkel Thomsager

En klassisk Ferrari for 160.000 kr. Det lyder som en and, men den er god nok. Det er en Ferrari 400 fra 1982 og den står i Viborg. Prisen er uden afgift, og hvad den er, er svært at sige. Skat kan eller vil ikke svare inden for et almindeligt menneskeliv, men på flexleasing må afgiften være overkommelig.

Det betyder dog også, at du ikke skal gøre dig håb om, at køre Ferrari 400 til hverdag. Da bliver afgiften nemlig den mindste af dine bekymringer.

Ferrari 400 er en ægte Ferrari med 4,8 liters V12-motor på 310 hk. og det betyder omkostninger til service og vedligehold, som vil gøre selv en vurderingsmand i Skat flov.

Ferrari 400 er langt fra den mest eftertragtede Ferrari-model, men også denne model stiger i øjeblikket i pris, så de 160.000 kr. ligner en yderst fornuftig pris. Den har kun gået 110 000 km og har en pæn blåmetallic lak, nydeligt beige læder, el-ruder, servo, centrallås, letmetal fælge og er toldsynet.

Det er Kaj Bertelsen (Kaffe Kaj) fra Prestige Cars i Viborg, der har bilen til salg. Se den her.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...