© bilmagasinet.dk

Ferrari i silende regn

F-Day på Padborg Park blev en stor succes på trods af vejret

2. september 2009 af Steen Bachmann

Fotos: Tina Ellegaard Poulsen

Trods regn og skyet vejr lykkedes det arrangørerne af F-Day at skabe det største Ferrari-event i Danmark i flere år. Over 70 Ferrarier var samlet på Padborg Park i lørdags.

"Jeg er enormt beæret over, at vi har samlet så mange Ferrarier til vores event, vel og mærke det første vi afholder” fortæller Morten Andersen, arrangør af F-Day. ”Der er flere biler end vi havde forventet, og det er vi meget stolte over, specielt med dagens vejr.”

© bilmagasinet.dk

Godt 600 mennesker besøgte F-Day. Man skal tilbage til Ferraris 60 års-jubilæum i 2007 for at se 70 Ferrarier samlet i Danmark.

F-Day var udelukkende arrangeret af Kenneth Nielsen og Morten Andersen, der begge blot er 20 år gamle: ”Vi har samlet over 70 Ferrarier, uden bare at eje én af dem selv, og vi har arbejdet i et lukket land, da det kun er de færreste der har adgang til disse fantastiske biler. Det hele har vi bygget op fra bunden, vi havde blot en idé og en passion, da vi gik i gang, for snart halvandet år siden” forklarer Kenneth Nielsen.

© bilmagasinet.dk

De to arrangører gav dagens gæster mulighed for få en adrenalin og pulsen op og køre, og hvis ikke det var nok, at se på, så kunne man også blive co-driver i nogle af Ferrarierne. Mange benyttede sig af muligheden, for at blive blandt de få, der har kørt i en Ferrari.

Blandt dem, der prøvede til F-Day var Anders Nygaard fra Århus, der var ude og køre i en Ferrari 360 Challenge, ”Det var for vildt! Ha ha… Selv om det regnede var fuld fart, udskridninger og det alle pengene værd. Det er lige så jeg ryster endnu!” grinede han, da han steg ud af Ferrarien.

© bilmagasinet.dk

F-Day 2009 var en succes, på trods af regnen, og de to arrangører er ikke i tvivl, hvis man spørger, om vi ser noget i 2010 - ”Forberedelserne er allerede i gang,” siger de i munden på hinanden.

 

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.