© bilmagasinet.dk

Ferrari har det stærkeste navn

Det italienske bilmærke er kåret til verdens stærkeste brand foran Coca-Cola og Google

20. februar 2013 af Bil Magasinet

Ferrari er blevet kåret til verdens stærkeste brand 2013. Det er brandekspertnerne fra Brand Finance, som placerer den italienske virksomhed øverst på deres årlige Top-500 liste med verdens stærkeste brands.

Ferrari-brandet placeres på toppen foran mærker som Coca-Cola og Google - virksomheder som er mange gange større end Ferrari.

Brand Finance anvender en kombination af "hårde" og "bløde" succeskriterier i deres validering af brands. Der er tale om økonomiske nøgletal som eksempelvis indtjeningsgrad, omsætning pr. kunde, mens der samtidig tages højde for parametre som mærkeloyalitet og mærkeaffektion.

2012 - Nyt rekordår

Mens salget på hjemmemarkedet falder voldsomt som følge af den økonomiske krise og det italienske skattevæsens klapjagt på velhavere, går det glimrende med at eksportere biler. 2012 første til det bedste resultat i Ferraris 66-årige historie, og selv med investeringer på 324 mio. euro kan der sættes to streger under en bundlinje på 244 mio euro- en for bilindustrien høj indtjeningsgrad.

Europas største markeder er Tyskland 750 (+8,2%), UK 673 (+20,4%) og Schweiz (+17,4%), mens det største marked på verdensplan Nordamerika aftog 2.058 biler (+14,6%).

Af de 350 mio. euro i indtjening før skat stammer 50 mio. fra andre forretningsområder som detailhandel, e-commerce og licensaftaler.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.