Ferrari F40 er blevet kaldt den mest komplette bil nogensinde. Det var den første serieproducerede Ferrari med kulfiber i de bærende dele, hvorved det blev muligt at holde den på bare 1.100 kg. I dag koster den omkring 4,5 mio. kr. uden afgifter, men alt det er denne japanske ejer tilsyneladende komplet ligeglad med. Han bruger simpelthen sin dyre superbil til at tage på camping - to meter fra vandet og med masser af grus og dejlige sten som underlag.