Ferrari 750 Monza Caracas 1966

Ekstremt værdifuld Ferrari-racer til Automania i Silkeborg

En yderst sjælden Ferrari racer fra 1955 skal køre ved Automania Silkeborg Automobilfestival af ny dansk ejer den kommende weekend.

21. august 2018 af Mikkel Thomsager
Ferrari 750 Monza 1957 Race, Venezuela GP1 Cyril Teste

Den nu danskejede Ferrari 750 Monza ved Venezuelas Gran Pris i 1957.

Der venter publikum og deltagere ved Automania Silkeborg Automobilfestival et helt speciel oplevelse, når en særdeles værdifuld Ferrari 750 Monza fra 1955 får Danmarks-premiere. 

Bilen, der har en værdi af over 30 millioner kr., er købt af en dansk entusiast, som viser og kører bilen ved bilfestivalen i Silkeborg den kommende weekend (24.-26 august).

Som mange af Ferrari's racerbiler, er også den aktuelle bils historie veldokumenteret. Den er nr. 23 ud af 34 byggede 750 Monza, som er en del af en generation, der adskiller sig fra forgængere og efterfølgere, ved at være 4-cylindret. 

Ikke desto mindre venter der gæster i Silkeborg en veritabel maskinrock-koncert fra den værdifulde Ferrari. Den lyder fuldstændig fantastisk.

Ferrari 750 Monza 1955 som skrog i Venezuela

Ferrari 750 Monza 1955 som skrot i Venezuela sammen med flere andre særdeles værdifulde italienske racerbiler.

750 cm3 pr cylinder

Navnet 750 refererer til motorens slagvolumen i én cylinder, som er 750 cm3. Den 4-cylindrede motor er dermed i alt 3,0 liter, og tilnavnet "Monza" fik bilen, fordi den vandt sit første løb, der fandt sted på Monza-banen i Italien.

Versionen før 750 Monza hed "500 Mondial", og den vandt VM for Ferrari i 1954, men trods en forstørret og tunet version af samme motor i 750 Monza, der oprindeligt ydede 260 hk, kunne den ikke stille noget op over for de tyske sølvpile året efter, og Mercedes 300 SLR vandt VM i 1955.

Den berømte racerkører Alberto Ascari, der var med til at vinde VM i "500 Mondial" i 1954, døde efterfølgende, samme år i en 750 Monza under test af bilen.

Den aktuelle "danske" bil blev færdigsamlet i april 1955, hvor den italienske køber skulle have deltaget i det prestigefyldte langdistanceløb Mille Miglia i april, men umiddelbart før start, var bilen impliceret i et uheld, og den nåede derfor ikke til start. 

Dens debut blev på Monza-banen i maj samme år, hvilket til gengæld var en succes. Den vandt løbet, hvor 750 Monza-modellen som nævnt tidligere havde succes.

Ferrari 750 Monza 1955 på Tonis værksted i Maranello.

Sådan så den "danske" Ferrari 750 Monza ud, da den kom til Italien i 1976. I dag tager den sig anderledes præsentabelt. Se den i Silkeborg i weekenden.

Ejere i Venzuela og Japan

Siden kørte den flere løb i Italien, inden den i 1956 blev sendt til Mellemamerika, hvor den overgik til venezuelansk ejerskab. Her kørte den frem til slutningen af 50’erne hvor den til sidst blev hensat til forfald på en skrotplads, og motor og karrosseri blev adskildt.

I 1976 blev den genfundet og transporteret tilbage til Italien, hvor den i første omgang genopstod i kørbar, inden den i år 2000 blev solgt til en ny ejer, der forestod en komplet genopbygning og restaurering til original stand. 

Fra 2005 overgik den til japansk ejerskab, og det er herfra den danske ejer har overtaget klenodiet, der trods concours stand og værdi vil blive kørt, så den kan høres ved Automania Silkeborg Automobilfestival den kommende weekend.  

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.