Denne Ferrari 488 GTB vil give dig gåsehud

Sæt dig godt tilbage og skru op for lyden. Foran dig venter nemlig to fantastiske minutter i selskab med en Ferrari 488 GTB

11. marts 2016 af Christian Thestrup

En Ferrari 488 GTB skal køres, som om man har stjålet den. Og det bliver den i denne imponerende mini-film, der er produceret af olieselskabet Pennzoil. Videoen er skudt i Barcelona, Spanien, hvor racerkøreren Rhys Millen træder pedalen i bund i den smukke sportsvogn. Faktisk kommer han op på 257 km/t gennem tunnellen.

Ferrari 488 GTB er udstyret med en V8 med biturbo, der giver bilen 670 hk og sender den fra 0-100 km/t på 3 sek. 0-200 km/t er i øvrigt overstået på 8,3 sekunder, og tophastigheden er 330 km/t.

Men nok snak. Nu er det på tide at nyde to minutter i selskab med en fantastisk maskine med en fantastisk lyd. God fornøjelse.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...