Ferrari California lancering
Ferrari California lancering © bilmagasinet.dk

California for første gang i Danmark

Ægte premiere-hype, da ny Ferrari blev præsenteret i Allerød

6. februar 2009 af Mikkel Thomsager

Det lugtede af både Hollywood og Monaco på en gang, da den danske Ferrari-importør Formula Automobile torsdag præsenterede den nye Ferrari California i Allerød.

Den røde løber var rullet ud, og der var både champagne, pindemadder og hyggejazz i baggrunden, da direktøren for Formula Automobile, Jakob Thaysen, afslørede den nye Ferrari-roadster for et talstærkt publikum, her iblandt mange kendte, købestærke bilentusiaster.

Jeg var på opgave i det jyske, og kom derfor sent, men ikke senere end at jeg nåede at nyde den em af begejstring, som følger med præsentationen af enhver ny Ferrari, uanset hvor heldig den måtte være.

California behøver dog ikke skamme sig. På billeder har den sine uheldige vinkler, men live er den en sensation, som du bliver revet med af, uanset om du er Porsche-fan. Den har en utrolig udstråling, som i hvert fald i på podiet overskygger alle de øvrige modeller i Ferrari-programmet lige nu.

 Jeg kan ikke vente med at få en tur.

Hvis du ikke kan vente med at se den i bevælgelse, så se Michael Manns flotte video af California her:

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.