I 1995 var jeg som eneste skandinav til præsentationen af Ferrari F50. En vanvittig bil med et vandfald af hype omkring sig. Den legendariske F40 var den åndelige forgænger.
F50 var opbygget efter Formel 1-principper, hvor gearkassen er en del af den bærende konstruktion. Motoren var en 4,7-liters V12, som angiveligt var en videreudvikling af den V12, Ferrari benyttede i Formel 1, og så foregik præsentationen på Ferraris egen testbane, Fiorano (siden lærte jeg, at det gør de næsten altid) i strålende sol. Det kunne ikke blive vildere.
Jeg skrev en floromspunden artikel med masser af begejstring, om end den visse steder var rutinepræget - altså artiklen. Sandheden, som aldrig kom frem i artiklen, var, at jeg blev så skuffet.
Måske havde jeg sat mine forventninger for højt, måske skinnede solen for meget, eller måske var Ferrari F50 bare ikke den skelsættende bil, Ferrari gerne ville have, at den skulle være.
Effektudviklingen var uinteressant, motoren sagde forkert - eller bare for lidt, styretøjet var uinspirerende og kabinen var kedelig. Kun det udvendige design havde en vis klassisk kant, som Ferrari kom til at savne siden.
Skæbnens ironi er naturligvis, at F50 vitterlig ikke blev en succes, hvorfor den af samme grund nu, næsten 20 år senere, netop er ved at blive det. Der blev nemlig kun produceret 349 styk, og det gør den til en usædvanlig nyere Ferrari. Dén slags har det med at pris-eksplodere på de internationale auktioner.
Jeg undskylder hermed min løgnagtige historie fra 1995. Men hvorfor skrev jeg, som jeg gjorde?
I lyset af de seneste afsløringer fra Se & Hør-skandalen gør forklaringen næppe nogen forskel. Min daværende analyse af situationen var den simple, at ingen ville fatte, hvis jeg - det heldige asen - gennempryglede en bil, som millioner af mennesker - heriblandt millioner af danskere - drømte om.
Det ville heller ikke give mening at holde fast i tingenes rette sammenhæng, alene af den grund, at kun 349 personer med tiden ville være i stand til at forholde sig til det, og selv de ville formentlig være ligeglade med udsigten til, at deres avancerede bil med de trælse køreegenskaber alligevel ville stige i værdi.
Så ville jeg ønske at jeg havde en F50 i garagen i dag. Ja for h......... da. Den er stadig blandt de smukkeste Ferrari-modeller, og jeg har alligevel ikke råd til at køre i den.
