DS 3 crossback e-tense elegance
DS 3 Crossback e-tense Elegance

Den nye elbil fra DS 3 er et bud på et stilfuldt alternativ til biler som Mini Cooper SE og Honda E.

© S. Bachmann

I Danmark nu: Kvik fransk elbil er sådan lidt... lækker?!

DS 3 Crossback e-tense giver et godt indtryk for dem, der er villige til at betale lidt mere for en minibil

21. september 2022 af Steen Bachmann

Hvad er det for en bil?

DS Automobiles lancerede deres mindste model DS 3 Crossback i 2019 med benzin- og dieselmotorer, og følger nu op med den eldrevne variant DS 3 e-tense. 

Der er tale om en minibil med fem sæder (bare jeg ikke skal sidde på det midterste bagsæde), et 50 kWh lithum-batteri i bunden, en elmotor ved for­akslen og forhjulstræk. 

Drivlinen stammer fra Stellantis-gruppen (Citroën, Peugeot, Fiat, Chrysler med flere), og er en velkendt sag, som vi kender fra biler som Peugeot e-208.

Hvad er pointen?

DS er Citroëns lidt mere eksklusive søstermærke med seks danske forhandlere i Silkeborg, Allborg, Holstebro, Odense, Virum og Aarhus. Pointen med DS 3 Crossback er at skabe en minibil, der kan konkurrere mod mere prestigefyldte mærker som Audi og Mini. 

Det lykkes overraskende godt.

DS 3 Crossback e-tense Elegance
DS 3 Crossback e-tense Elegance

I kabinen mærkes det, at der er lagt mange timers arbejde i at gøre det hele lidt mere lækkert end i søsterbilen Citroën C3.

© S. Bachmann

Hvad har den af motor?

Den har en elmotor på 150 hk og et moment på 260 Nm. Det gør den rimelig kvik, men ikke Tesla-hurtig – den køreklare vægt er 1.600 kg, så 150 hk er kun lige tilstrækkeligt til at at nå dagens standard for elbiler under en en halv mio. kr.

Hvad med batteri?

Batteriet er på 50 kWh og kan lades med op til 100 kW. Det giver en rækkevidde med blandet kørsel på 320 km i WLTP-normen. 

Det kan den lille franskmand opnå i byen eller i blandet trafik med mange nedbremsninger, men motorvej bryder den sig ikke om. Det går fint op til 130 km/t, hvor den styrer og bevæger sig ­forudsigeligt, men den er ikke skabt til højfartskørsel — her er diesel stadig optimalt. 

På den måde lægger DS 3 e-tense sig op ad biler som de eldrevne Mini Cooper SE og Honda E, som også er festlige bekendtskaber med begrænset batterikapacitet, mens man kan pege på Audi Q2, hvis vi også skal sammenligne med en fossilbil.

Læs også: Test af friske Peugeot e-208.

DS 3 Crossback e-tense Elegance
DS 3 Crossback e-tense Elegance

Designet ude og inde har noget fransk karakter med mere eksklusive materialer, end vi er vant til i små biler. 

© S. Bachmann

Hvad har den af udstyr?

I dyreste udstyrstrin Elegance er her digitale instrumenter, navigation, adaptiv fartpilot, 18” alufælge og meget mere. Nøglefri adgang er standard, og dørhåndtagene popper automatisk ud, når man nærmer sig med nøglen i lommen. 

Udstyr i Elegance:

  • Adaptiv fartpilot
  • LED lygter
  • Nøglefri adgang & start
  • Digitalt cockpit
  • 10,3” trykskærm m. navigation
  • Bakkamera
  • 18” KYOTO alufælge
  • Headup-display
  • Opera læderindtræk med sort himmel
  • Automatisk åbning af dørhåndtag
  • Premium sæder
  • Automatisk klimaanlæg
  • Alu pedaler
  • Mørk tonede ruder bag
  • El-ruder for og bag
  • 8 højttalere
  • Blindvinkelalarm
  • Bluetooth/ Apple carplay/ DAB+
  • El sidespejle med varme, foldbare og LED velkomst 

Læs også: Skal du have ny bil? Sådan lægger du et bilbudget.

DS 3 Crossback e-tense Elegance

Opbygning 5-dørs minibil, 50 kWh batteri i bunden, forhjulstræk

Drivline El, 150 hk/260 Nm

Præstationer 0-100 km/t 8,1 sek., topfart 150 km/t, rækkevidde WLTP 320 km, maks. ladekapacitet 100 kW

Dimensioner L/B/H 412/179/153 cm, akselafstand 256 cm, vægt/påhæng 1.600/0 kg, bagagerum 352-1.050 liter, dæk 215/60R17

Pris 360.000 kr. (DS 3 Crossback e-tense fås fra 290.000 kr. inkl. montering af Clever-lader hos køber)

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...