Dacia Sandero 1.5 dCi

1. januar 2014 af Steen Bachmann

Dacia er et discountmærke, og modellerne er teknisk set udgåede Renault-modeller i en lidt mere moderne indpakning. Resultatet er priser, der svarer til biler, der er en klasse mindre. I tilfældet Sandero får du altså en minibil til en mikrobils pris.

Det burde være en formel, der passer som dør i karm på det afgiftsbelastede danske bilmarked, men succesen har hidtil været afmålt. Min teori er, at danske bilister har gennemskuet Dacia, og at de alligevel gerne vil være bedre kørende. Ikke at der grundlæggende er noget galt med Sandero. Mest overraskende er det, at den faktisk kører udmærket. Affjedringen er hverken værre eller bedre end konkurrenternes. Renault’s fine, 8-ventilede 1,5 liters dCi-motor gør det også godt i en rumænsk bil, og gearskiftet er direkte og præcist. Støjniveuaet fra motoren er til den stive side, men det er til at leve med, og du bliver heller ikke overrasket over, at styretøjet ikke just er en sportsvogn værdigt.

Det er alt sammen fint nok og helt i overensstemmelse med, hvad du forventer, når du sætter dig bag rattet af en bil, som er billig. Mere ærgerligt er andre gammeldags løsninger. Eksempelvis sidder kontakten til hormet ikke i rattet men for enden af blinkerstilken, og den store drejeknap midt på radioen ligner en volumen-knap, som er let at få fat i, men det er frekvensknappen. Og sådan er der en lang række andre løsninger, som bare hører fortiden til, og som understreger, at Dacia Sandero er en bil af i går.

Dacia Sandero 1.5 dCi

Pris 114.990 kr.

Motor R4, 1.460 cm3, 8V, turbodeisel
Ydelse 75 hk ved 4.000 o/min / 180 Nm ved 1.750 o/min

Topfart 164 km/t 0-100 km/t 14,6 sek. | EU-miks 26,3 km/l

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...