Dacia Lodgy 1,6 Ambiente
Dacia Lodgy 1,6 Ambiente© bilmagasinet.dk

Dacia Lodgy føles som en 1990er-bil

Uge 19/13 Dacia Lodgy 1,6 Ambiente NOT

13. maj 2013 af Mikkel Thomsager

Skal man altid være ærlig? Ja, men skal vi være helt ærlige, så slipper mange bilmodeller afsted med en lille løgn. Ellers ville en hel del dyre biler være ganske usælgelige.

Hvis ærlighed er en dyd, så findes selve dydigheden her i form af Dacia Lodgy: En simpel, meget konventionel lidt gammeldags bil, der er præcis så billige som en simpel, meget konventionel lidt gammeldags bil skal være.

Det er en stor, rummelig familie med masser af rum på alle siddepladsen og et kæmpe bagagerum for 129.990 kr. For ydeligere 20.000 kr. får du syv sæder, plus pænt udstyr. Aircondition er tilkøb til 5.990 kr.

Du får hornkontakt på blinkerstilken, gammeldags trykknap-åbning på bagsmækken, og andre løsninger fra en svunden tid. Men det fungerer forbavsende godt, og på et vigtigt område er Lodgy på omgangshøjde med dagens standard: Støjniveauet er ganske acceptabelt. I hvert fald i versionen med den 82-hestes 1,6 liters benzin-motor.

Gammel teknik i en ny bil til brugtbilpris kunne vel være en god løsning for mange. Personligt følte jeg mig helt ung igen. Sådan var alle biler, da jeg var ung.

Lyt også til Bil Magasinet og Radio 24syv programmet fra i fredags, hvor Dacia Lodgy også får kærlig behandling (her).

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...