Dacia Duster er ikke så tosset

Billig fætter til Nissan Qashqai på vej til Danmark: Duster gør et bedre indtryk end ventet

27. november 2013 af Bil Magasinet

Dacia Duster lander i Danmark i marts 2014, men efter den internationale præsentation af den faceliftede udgave står spørgsmålet om de danske priser stadig åbent. Renault-importøren fremhæver en indgangspris fra 160.000 kr., men det er for Base-udgaven med 1,6/105 hk benzinmotor, forhjulstræk og 5-trins gearkasse. Og mindre udstyr, end der fås til en skovl.

Mellemste Ambience med fartpilot, elruder og -spejle, sædevarme og radio med Bluetooth bliver ca. 20.000 kr. dyrere med Renault's 1,5-liters diesel med 110 hk og 6-trins gearkasse, og firehjulstræk koster ca. 35.000 ekstra. Det vil sige, at vi lander under 220.000 kr. for en veludstyret Duster 1,5 dCi 4x4 Ambience, hvilket må siges at være attraktivt for danske bilkøbere, der er ligeglade med bilmærkets navn.

Her forklarer Steen Bachmann, hvad du skal vide om Duster (vi beklager lydkvaliteten):

Produktion: Make Sense Film

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...