© Cupra

Cupra på vej med funky mini-elbil

Der findes ikke mange elbiler til minibilselskerne, men nu er der godt nyt på vej fra Cupra.

11. juni 2022 af Emma Steensen

Lille ny og store ambitioner

Som en del af Cupras nye strategi frem mod 2025, blev tre nye modeller i Cupras kommende modelprogram præsenteret for få dage siden. Navnene på de tre kommende modeller er Cupra Terramar, Cupra Tavascan og altså den mindste Cupra UrbanRebel, som er den model der findes mest data på på nuværende tidspunkt. 

UrbanRebel kommer på gaden i 2025 og bliver en fuldelektrisk minibil og er dermed en vigtig milepæl for mærkets ambitioner om et komplet elektrisk modelprogram.  

Mød Cupra UrbanRebel

Cupras lille ny bliver med stor sandsynlighed ikke nogen kedelig sag. På trods af at vi skal vente nogle år, frem til 2025, på at få dyret på gaden, har Cupra allerede præsenteret en god portion data. 

Eksempelvis vil den nye UrbanRebel ligge inde med 223 hk svarende til 166 kW på elbilssprog og med en rækkevidde på omkring 439 km, bliver den forhåbentlig et fint bud på en sjov og alsidig bybil. Den er kun lige over 4 meter lang, hvilket svarer nogenlunde til en VW Polo. Hele herligheden trækkes fra 0-100 km/t på 6,9 sekunder. 

En ny æra af superminier

Selvfølgelig findes allerede biler som VW E-up, Fiat 500e, Peugeot e-208, Renault Zoë og så videre, men der ikke findes mange konkurrenter på markedet, når det gælder de nye superminier, som Cupra gerne vil markedsføre UrbanRebel som. Selvom der ikke er mange af denne slags små elbiler på markedet, som det ser ud lige nu, er der alligevel nogle i støbeskeen. 

Eksempelvis har VW tidligere præsenteret at de vil bygge VW ID.2, med ID.Life-konceptet som forsmag på denne. Læs mere om ID.Life lige her. 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...