Citroen-C5_Aircross SUV køre bagfra bagende blå 2018

Også Citroën vil være med i Qashqai-klassen

Første test: Salget af SUV'er som Nissan Qashqai og Peugeot 3008 har vind i sejlene – Citroën håber, at C5 Aircross kan nappe en bid af salgs-kagen.

10. oktober 2018 af Frederik T. Frey

Hvor?

Den nye Citroën C5 Aircross er allerede introduceret, muligvis med markedsspecifikke modifikationer, i Kina. Men vi kører den nye høje franskmand i Danmark omkring Silkeborg ifm. kåringen af Årets Bil 2019, hvor Citroën C5 Aircross er en del af kandidatfeltet.

Hvad er nyt?

Bilen er ny, og man har lyst til at sige ”bedre sent end aldrig”, for med C5 Aircross ankommer Citroën sent til den populære SUV-fest, der er domineret af biler som Nissan Qashqai, Opel Grandland X, VW Tiguan og Peugeot 3008. 


Citroën C5 Aircross er bygget på EMP2-platformen, så dens fundament deles med bl.a. DS7 Crossback, Peugeot 3008 og Opel Grandland X. Heldigvis har franskmændene ikke glemt, at en ægte Citroën skiller sig ud. Derfor har C5 Aircross også flere unikke løsninger, der skal bære dens karakteristik. Ligesom det er tilfældet med C4 Cactus, stræber C5 Aircross efter at blive den mest komfortable i sin klasse. 

Til at nå det mål bruger SUV'en samme affjedringskonstruktion som C4 Cactus. Støddæmperne er hydrauliske og progressive. Men da der “bare” er tale om en støddæmper, har bilen ulig flere tidligere tiders Citroën’er fortsat mekaniske fjedre til at holde bilen. Som en erstatning for de konventionelle dæmperstop, der er stødpuder i affjedringen udført i enten gummi eller polyurethan, har Citroën indført en støddæmper, der kan dræne og senere igen tilføre olie under pres fra støddæmper-stemplets bevægelser. 

Olien lukkes ud og ind igen via små huller, som der bliver færre og færre af, jo mere vandring, der er på selve stemplet i dæmperen. Systemet giver en bedre og blødere “landing”, der ikke sender et støds energi i ubehagelig rekyl, når affjedringen går i bund. Den bedre opfangning af meget dybe stød i dæmperen tillader, at affjedringen grundlæggende kan gøres blødere.

Citroen-C5_Aircross kabine interiør 2018

Hvem er konkurrenterne?

Klassen er stor og broget. Nissan Qashqai er med de flotte salgstal en oplagt konkurrent. Men også Årets Bil fra 2018, Seat Arona, hører til blandt slagsbrødrene i SUV-klassen.

Hvad koster den?

Når Citroën C5 Aircross lanceres i Danmark bliver det med valget mellem diesel- eller benzinmotor. Citroën rasler også med sablen, når det drejer sig om en fremtidig plug in-hybrid-variant af C5 Aircross. Priserne for en Citroën C5 Aircross starter ved 269.995 kr.

Citroen-C5_Aircross automatgear gearvælger ottetrin

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.