I forbindelse med den danske lancering af den faceliftede Citroën C4 Cactus demonstrerede Citroën inspirationen bag den nye type affjedring på mellemklassebilen – den originale 2CV.
Mærket har stukket en kurs ud mod komfort som i gamle dage, men med de tekniske forbedringer, der hører til en bil årgang 2018. En moderne Citroën skal være blødt affjedret uden at skvulpe rundt og uden at miste et godt vejgreb. Det er pointen bag C4 Cactus.
Udviklet til franske bønder
Citroën 2CV blev udviklet til franske bønder, der skulle kunne køre i marken og arbejde og i kirke om søndagen iført hat i én og samme bil. Populært sagt skulle den være så blødt affjedret og med så lang dæmpervandring, at man kunne sætte en kurv med æg på bagsædet og køre rundt ude på markeden uden at et eneste æg gik i stykker.
Har myten noget på sig? Steen Bachmann får en highspeed-tur med 2CV-ejer Lars Lindskov fra Jyllingerup på Midtsjælland, der her har de tunge træsko på: