2019 DS 3 Crossback front
2019 DS 3 Crossback © DS Automobiles

Citroën DS 3 Crossback: Diamanter og avantgarde

Model nummer to fra selvstændige DS skal erstatte Citroën DS3 og går direkte efter struben på Audi Q2

14. september 2018 af Jacob Dalby


DS som selvstændigt mærke blev lanceret i Danmark 30. juni i år, hvor den første af syv forhandlere åbnede og den første model, efter mærket blev selvstændigt, også blev lanceret; den store DS 7. I alt er der planlagt seks modeller inden 2023.

Lille crossover

Mindre end tre måneder efter DS 7 er næste model netop vist frem i Paris, hvor DS også bliver produceret. DS 3 CrossBack tager udgangspunkt i designet fra mærkets første model Citroën DS 3, fra dengang DS blot var Citroëns premium-modeller.

Den nye DS 3 CrossBack er egentlig en crossover og på størrelse med Audi Q2 og Fiat 500X – og så er det i øvrigt første model, der er bygget på en helt ny PSA-platform.

2019 DS 3 Crossback interior
2019 DS 3 Crossback © DS Automobiles

Pakket med detaljer

DS 3 CrossBack kommer med masser af teknologi og en noget mere avantgarde kabine med diamantformede luftdyser, diamantgrafik på den 10,3 tommer store infotainmentskærm og diamantmønster på gearvælgeren.

Udenpå kører stilen videre med LED Matrix-forlygter, pop-op dørhåndtag og den kæmpe grill, der skal kendetegne resten af DS-flåden.

Motorprogrammet kommer til at byde på både benzin- og dieselmotorer, der kan kobles til en 8-trins automatgearkasse – og en fuld elektrisk variant i øvrigt.

Den kvikkeste forbrændingsmotor bliver en 1,6-liters benziner med 155 hk flankeret af den lille 1,2-liters med 130 heste. Dieselmotorerne er på 1,5 liter med enten 130 eller 100 hk. 

© DS Automobiles

Mulighed for øko

Om cirka et halvt års tid bliver den 100 pct. elektriske variant præsenteret med sit 50 kWh litium-ion batteri. Elmotoren yder 136 hk/260 Nm og får en opgivet rækkevidde på ca. 300 km i WLTP-normen.

100 km/t er klaret på 8,7 sekunder, og hvis du kan finde en hurtiglader, kan batteriet oplades 80 pct. på 30 minutter.

Priserne er ikke regnet færdige endnu, men vi forventer DS 3 CrossBack i Danmark i løbet af første halvår 2019.

© DS Automobiles

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.