En cabriolet der er smuk som en gudinde og blød som en sofa

Citroën DS 21 Décapotable er kræs for kendere og blev oprindeligt bygget i et begrænset antal, hvilket i dag har fået priserne til at stige dramatisk.

11. september 2020 af Frederik T. Frey

Den åbne gudinde fra Citroën

Citroën DS er har guddommelige forbindelser, men resten af guderne må vide, at ulig mange andre ikoniske klassikere, så er det ikke musklerne under motorhjelmen, der lokker folk til den lange franskmand.

Med en 2,2-liters 4-cylindret karburatormotor har DS 21 intet at skamme sig over men heller intet at skyde bryster frem for. Designet på Citroën DS er på én gang tidløst og elegant avantgardistisk – og ingen anden udgave end den åbne “Décapotable“ sætter en tykkere streg under design- og stiloverskuddet.
Falder navnet “Décapotable“ dig ikke naturligt, kan du kalde bilen Cabriolet d’Usine, som den også gik under – Décapotable betyder i øvrigt aftagelig, mens Cabriolet d’Usine kan oversættes til cabriolet fra fabrikken… altså hvis det halter med dit skolefransk.

Det er ikke kun udvendigt, at DS er et studie i design se bare rattet og instrumentbordet i kabinen.

Taget blev fjernet af Henri Chapron

Den åbne Citroën DS blev ikke bygget af bilproducenten, selv om navnet antyder det. Derimod var det droschemager Henri Chapron med hovedsæde i Paris, der stod for ombygningerne. De tidlige cabrioleter kom i 1958 tre år efter lanceringen af den almindelige DS i 1955. I udgangspunktet og i bedste rebelstil købte Henri Chapron færdige biler af Citroën for derefter selv at skrælle dem ned og starte sin ombygning. Med tiden fandt de to franske foretagender en mere elegant og familiær løsning, hvor de fra 1961 havde et reelt samarbejde, og bilerne uden tag blev solgt gennem officielle Citroën-kanaler. 

Den 4-cylindrede motor med 100 hk syner ikke af meget – og det er da heller ikke den, der er stjernen i DS 21 Décapotable.

Sidste DS blev bygget i 1978

Længe efter, den oprindelige produktion af DS’ere var slut, løb der bestillinger ind på den åbne udgave af bilen – den sidste Citroën DS cabriolet blev færdiggjort i 1978 og markerede bil nr. 1.365 i alt. Med stofkalechen foldet ned er bilen blottet for visuelt obstruerende elementer, da eneste vertikale stolpe ovenpå karrosseriet er forruderammen. På grund af den omfattende ombygning er Décapotable blevet forstærket i flere henseender.

Eksemplaret på denne side er en DS 21 fra 1966, hvilket var det mest populære år for DS 21 Décapotable. Priserne for de åbne DS’ere har alle dage været skyhøje.

Udover den åbne cabriolet fandtes DS og ID også som lukket sedan og praktisk stationcar kaldet Break eller Familiale.

Citroën DS 21 Décapotable

  • Prisgæt 
  • 1.400.000 kr. u/afgifter
  • Motor & ydelse 
  • R4, 2.175 cm3, 8V
  • 100 hk ved 5.500 o/min
  • 164 Nm ved 3.000 o/min
  • Præstationer 
  • 175 km/t Topfart)
  • 15,2 sek. 0-100 km/t)
  • 9,0 km/l Forbrug)
  • Mål og vægt 
  • 484/179/147 cm L/B/H)
  • 1.395 kg Vægt)
  • 65 liter Brændstoftank)
  • Michelin XAS 180 x 380 Dæk)

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...