Citroen Ami

Citroën lancerer verdens mest mærkelige elbil og opkalder den efter grimrian

Nu kommer franske Citroën med et nyt elbilskoncept, som er rettet mod bykørsel, og den er opkaldt efter en af de grimmeste biler i mærkets forhistorie.

3. marts 2020 af Christian Birkekvist
Citroen Ami

Tilgængelig for alle uden undtagelse

Den franske bilmogul, Citroën, har igennem årene præsenteret adskillige nye og sommetider spøjse idéer. Deres seneste påfund er den elektriske Ami One Concept. Ami’en med dens særlige udseende, fremstår som bilernes svar på mopsen. 

Trods det kantede ydre, kan Citroën Ami måske alligevel retfærdiggøre sin eksistens. Bilen bringer nemlig noget nyt til bordet. Den forsøger at blive den første elbil, der er tilgængelig for alle uden undtagelse. Læs videre for at finde ud af mere om bilen, og se præsentationsvideoen nederst på siden, hvor du også kan se, hvor bilens navn stammer fra. 

Citroen Ami

Topfart på 45 km/t

Okay, at kalde Ami en elbil er måske en overdrivelse. Ami’en er vist nærmere en mellemting mellem en bil og en scooter. Med en topfart på 45 km/t, higer den heller ikke ligefrem efter motorvejen. Men hvad er så meningen med den her skabning, som Citroën slipper løs på vores veje? Et ord: tilgængelighed. 

Ami’en sigter efter at være tilgængelig for alle. I Frankrig kan unge mennesker helt ned til 14-års alderen lovligt fræse rundt på Ami’en. Men det skal vi nok ikke regne med kommer til at ske i Danmark. 

Har du lyst til at få flere fede bilnyheder? Så tilmeld dig vores abonnement. Lige nu får du 3 blade for kun 99 kr. Så hvad venter du på?

Citroen Ami

Rækkevidde på 70 km

Ami’en har fire hjul, og vil i Danmark derfor blive betegnet som en bil, der kræver kørekort. Du skal nok holde dig til bykørsel. Især eftersom, at Ami’en kun har et lille batteri på 5,5 kWh. 

Det giver en rækkevidde på 70 km, der faktisk er ret imponerende, taget i betragtning af batteriets størrelse, men endnu ikke nok til at tage på langfart. Så hvis du skal besøge din mormor på den anden side af broen, bør du nok overveje andre transportmuligheder. 

Til gengæld er 70 km rigeligt, når du bare skal et smut ind til byen. Og hvis du letter foden fra pedalen ind imellem kan det endda være, du kan køre mere end 1,5 time før du skal oplade igen.

Citroen Ami

Husk lige telefonen

Man slipper for at skulle købe en ladeboks eller nogen speciel oplader. Citroën Ami kan oplades igennem en helt almindelig stikkontakt ligesom din telefon, men det tager lidt længere tid. Sådan cirka 3 timer. Den franske mini-elbil er en komptakt sag med en længde på 241 cm, en bredde på 139 cm og en højde på 152 cm. 

Ami One Concept hænger uløseligt sammen med din smartphone. Telefonen er en central del af bilens betjening. Den giver adgang til bilen. Franskmanden låses og åbnes ved at scanne en QR kode på dørgrebenes aluminiumssokkel. Og derefter sætter man smartphonen i Drive POD holderen, for at kunne kommunikere med Ami’en.

Citroen Ami

Bildeling og billeje

MyCitroën Appen giver brugeren mulighed for at vælge mellem flere typer af bildeling eller billeje. Med appen kan brugeren benytte Ami One Concept og tilpasse brugstiden uden nogen former for forpligtelse og inklusiv alt. 

Mulighederne er mange afhængigt af kundens transportbehov. Bildeling og billeje kan strække sig fra 5 minutter til 5 timer (via Free2Move), 5 dage (Citroën Rent&Smile), 5 måneder (korttidsleasing) eller helt op til 5 år (langtidsleasing). 

Ami er muligvis en stor gevinst for byboerne i deres hverdagstransport. Men da byboere af og til finder på at bevæge sig lidt væk fra deres bopæl - for eksempel mere end 70 km, hvis man skal tro på historierne - er man nok nødt til at have andre transportmuligheder end den lille franskmand. Derfor bliver prisen en afgørende faktor, hvis Ami skal kunne gøre sig gældende.

Citroen Ami

Hvad koster den?

Foreløbigt har Citroën sat prisen for den lille Ami til 45.000 kr. (6.000€). Man vil også kunne leje den i to år for 150 kr. (20€) om måneden med en engangsudgift på 20.000 kr. Bildeling er også en mulighed. Prisen ligger på ca. 2 kr./minut (€0,26). 

Vi ved endnu ikke om eller hvornår den kommer til Danmark. Men Franskmændene får glæde af den lille elbil allerede i denne måned. Derefter vil Citroën rulle bilen ud i andre europæiske lande, så den rammer muligvis de danske veje inden længe.

Har du lyst til at læse endnu mere om elbiler? Så køb et abonnement hos os lige her!

Citroen Ami

Specifikationer

  • Længde: 241 cm

  • Bredde: 139 cm (den spejle)

  • Højde: 152 cm

  • Totalvægt: 485 kg

  • Battery: 5,5 kWh

  • Motor: 6 kW

Hvem var Ami?

Og hvor kommer navnet Ami fra? I 1961 lavede Citroën en lille 4-dørs bil, de kaldte Ami, og selv om vi på redaktionen godt kan li' alle de klassiske Citroën-modeller, så har Ami'en altid stået for os, som en af de mindst heldige kreationer. Bedøm selv ved at kigge på billedet nedenfor... 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...