Corvette C8

Det skulle jo ske! Denne Corvette C8 er ombygget til dragracing, og den er FOR VILD!

Et par cowboys fra Texas har pillet lidt ved den nye Corvette C8, så den nu står klar til at erobre en brandvarm dragrace-bane. Se den her!

24. april 2020 af Christian Birkekvist

Troldmændene fra LG Motersports i Texas har forvandlet en Chevrolet Corvette C8 til den vildeste drag racing-maskine. Seneste skridt i udviklingen er den første konvertering, der smider 15” hjul på Vette'n. Tuneren har lavet en video, hvor de viser det nye setup, som du kan se i bunden af artiklen.

Hvorfor 15” i stedet for 19”?

Undrer du dig over, hvorfor LG Motersports vælger at gå væk fra de almindelig 19” hjul til fordel for 15”, er svaret, at de hjælper bilen med at komme bedre fra start. Når vægten overføres til baghjulene, idet bilen sætter af, bliver dækkene mast ned i asfalten, så de får en større kontaktflade.

Foran er dækkene blevet smallere, fordi målet i et drag race med en baghjulstrukket bil er at reducere rullemodstanden foran. 

Corvette C8

Hvor hurtig er den så?

En test i marts viste, at bilen kunne klare en quatermile på 12,09 sekunder. Kræfterne fik dog en af trækakslerne til at knække i løbet af tredje race. Derfor har firmaet siden da installeret stærkere trækaksler fra Driveshaft Shope. Med justeringerne her og de 15” hjul, er vi spændte på at se, hvilke tider Corvetten får nu. 

Bliv abonnent på Bil Magasinet og få de fedeste bilhistorier hver måned ved at trykke på linket hér!

LG Motorsport vil ikke ud med, hvor mange hk deres C8 yder pt., men de kan dog fortælle, at den har fået en ny udstødning, monteret lattergasanlæg og et par andre detaljer, som gør, at effekten allerede er langt over de 455 hk, den har som standard. Faktisk yder den nu 552 hk på baghjulene, hvilket er kommet frem i en anden YouTube-video

Chevrolet nåede at bygge lige under 2.700 eksemplarer af C8 Corvette før COVID-10 pandemien tvang dem til at lukke fabrikken ned. LG Motorsports arbejde viser, at der er masser af muligheder for at modificere modellen. 

Vil du hellere læse mere om den standard Corvette C8, kan du gøre det lige hér!

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...