Video: Corvette C8 brøler som en ægte amerikaner!

Der er ikke noget som brølet fra en amerikansk V8'er og Corvette C8 Stingray er ingen udtagelse. Her er en samling af de bedste lydklip af den nye Corvette C8 - se dem her

5. august 2019 af Mathias Brandt

Enhver bilentusiast med normal hørelse kan kende lyden fra en buldrende amerikansk V8-motor. Da Chevrolet lancerede den nye Corvette C8 Stingray manglede de bare én væsentlig ting - nemlig lyden. Men Youtube er som altid leveringsdygtig, når det kommer til den slags. 

Se videoen af Corvette C8 herunder   

Corvette C8 Stingray bliver billig

Lige efter lanceringen gik der rygter om, at Corvette C8 kun ville koste fra omkring 60.000 dollars, men det havde folk svært ved at tro på. Og det forstår vi godt kan forstå. Specielt når man tager i betragtning, at der altså er tale om en centermotoriseret sportsvogn med 455 hk.

Men det var altså ikke bare et rygte, prisen er korrekt – Corvette C8 starter under 60.000 dollars.

Det har fået flere medier til at spekulere i, hvordan det overhoved kan lade sig gøre. Der er trods alt tale om et helt nyudviklet centermotor-setup som Corvette aldrig har benyttet før. Den slags er normalt meget dyrt at udvikle.

Sådan holdes prisen lav

Det fik det amerikanske netmedie Motor Authority til at grave lidt i sagen. Under et interview fortalte General Motors (GM) præsident, Mark Reuss, at den lave pris skyldes flere ting. 

Overordnet set er GM’s plan at sprede udviklingsomkostninger over en længere årrække, hvor GM hele tiden vil udvikle på den eksisterende platform. Derudover arbejder GM på et storstilet projekt de har døbt Global B.

Global B danner det elektroniske og digitale grundlag for alle GM’s mærker. Det er så at sige hjernen i bilerne. 

En fordel at være et stort firma

Corvette’s chefingeniør, Tadge Juechter, forklarer yderligere, at det også skyldes GM’s størrelse, som gør det muligt at have stordriftsfordele og fordele udvikling og omkostninger ud på flere mærker.

De 60.000 dollars svarer til 400.000 kr. her i Danmark. Det er selvfølgelig uden danske afgifter, moms, transport osv.

Corvette C8 på danske plader

Hvis den kommer til Danmark, vil vi gætte på en pris på omkring 1,5 mio. kr. Men det er heller ikke helt skørt, hvis vi sammenligner den med f.eks. en Porsche 718 Cayman GTS, som også har centermotor. Den koster 1,4 mio. kr. og er ikke ligeså kraftig eller hurtig som en Corvette C8.

Der går desuden rygter om, at GM vil udvikle en plug-in-hybrid Corvette C8. Derudover siger rygterne også, at GM har en omfattende modeloffensiv på vej. Den kommer til at involverer flere af GM’s mærker - herunder Cadillac.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...