Der foregår en evig kamp mellem verdens hyperbilsproducenter om æren som verdens hurtigste serieproducerede bil. Indtil nu har Koenigsegg kunne prale af deres Agera RS, der har sat en hastighedsrekord på 457 km/t.
Men den er nu slået af Bugatti Chiron, der samtidig den første serieproducerede bil, der har brudt 300 MPH barrieren (miles pr. hour).
På Volkswagens testbane i Tyskland lykkedes det en næsten produktionsklar prototype af en ny super-Chiron at køre 490,484 km/t med racerkører og jagerpilot Andy Wallace bag rattet.

Den er blevet 25 cm længere
Det skete i en ikke en helt almindelig Chiron. Den er specielt udviklet til at slå rekorden for verdens hurtigste bil. I løbet af det sidste halve år har Bugatti udviklet denne specielle Chiron.
Den er blevet 25 cm længere og sænket for at reducere vindmodstanden. Derudover er den blevet udstyret med nye specielle afgangsrør, der sender udstødningsgasserne længere væk fra bilen for på den måde at undgå, at de kommer til at påvirke bilens turbulens og aerodynamik.
En af de mest iøjenfaldende ændringer er den manglende aktive spoiler. Den er sparet væk for at kunne gøre bilens karrosse så strømlinet som muligt.

Aerodynamik er ikke nok
Det har ikke kun været nok at gøre bilen mere strømlinet - det er også blevet pillet ved motoren, som har fået det oldnordiske kælenavn, Thor. Udgangspunktet er stadig en 8-liters W16-motor med fire turboer. Men effekten er hævet fra 1.500 til 1.600 hk, mens gearkasse og firehjulstræk er "standarddele" fra Chiron.
Prototypen skulle være tæt på produktionsklar. Vi kender ikke det officielle navn endnu, men Chiron Super Sport er et kvalificeret bud.
