Fra Allerød til Los Angeles
Hvis denne bil virker bekendt, så skyldes det, at vi i det nye nummer af Bil Magasinet har en historie med præcis denne bil.
Bilen hører til hos Formula Selected, som indtil fornyligt har holdt til i Allerød nord for København. Her lånte Anders Richter bilen, og fik en køretur for livet. Du kan læse hele historien i det nyeste nummer af Bil Magasinet, som er på gade nu.

Sådan starter historien om Bugatti EB110
"Trækkraften er som i et jetdrevet passagerfly. Der er fuld damp på maskineriet bag mig, og jeg holder på. Hvem ved, om jeg nogensinde igen kommer bag rattet af en Bugatti EB110? Jeg holder speederen i bund, indtil vi nærmer os 8.000 o/min, som er det maksimale antal omdrejninger. Mit venstre ben kobler ud. Wastegaten giver en højlydt hvislen, som aktiverer gåsehuden på min medpassager og jeg. Vi kigger på hinanden med voksende øjne. Næste gear lægges ind. Der er allerede tryk på de fire turboer, som skyder en blanding af luft og benzin ind gennem 60 ventiler, hvorefter 12 stempler går i bevægelse. 560 hk var vildt i 1991, da denne bil kom frem, og det er stadig vildt næsten tre årtier senere.
Bugatti som bilmærke er fransk, men der er ikke meget baguette over superbilen, jeg er placeret i. Den er mere som en espresso, der giver dig et æselspark fra morgenstunden. Og det er der en god grund til.
Franske Bugatti blev grundlagt i 1909, og det gik forrygende i starten af århundredet. Grundlæggeren, Ettore Bugatti, blev hurtigt kendt for at bygge hurtige og luksuriøse biler med tekniske løsninger, der var langt fremme – ja, nogle vil endda sige, at han var forud for sin tid. 2. verdenskrig satte dog en naturlig stopper for festen, og selv da krigen sluttede, genvandt Bugatti aldrig helt sit momentum.
Mærket lå død fra 1963 til 1987, hvor den italienske entreprenør og bilentusiast Romano Artioli købte rettighederne til navnet, og et nyt eventyr begyndte."
Læs hele historien i Bil Magasinet, som er på gaden nu

