Mansory Veyron Linea Vivere Diamond Edition forfra

Bugatti Veyron i fuld marmor-kulfiber

De skøre tyskere fra Mansory har pakket en Bugatti Veyron ind i en ny kulfibertype, der får bilen til at ligne en poleret marmorskulptur. Bedøm selv om resultatet er kønt eller bare en tand for meget

23. marts 2018 af Jesper Kruuse-Jensen
Mansory Veyron Linea Vivere Diamond Edition fra siden
Nej, det er ikke et spionfoto

Er man i forvejen den heldige ejer af en  Bugatti Veyron, burde man ikke have behov for at skille sig yderligere ud med et endnu mere unikt køretøj. 

Det har man dog mulighed for nu med Mansory´s Veyron Linea Vivere Diamond Edition, som blev vist på biludstillingen i Geneve. 

Der er tale om en Veyron, som har fået en massiv kulfiber-makeover og resultatet er, om ikke smukt, så i hvert fald opsigtsvækkende. Verdens første hyperbil, som man i forvejen ikke kan gemme sig i, står i Mansory-klæder som et pompøst gadekryds af bling, fart og aerodynamik.

Mansory Veyron Linea Vivere Diamond Edition interiør
Sæderne kan vi dog godt lide

Så er det jo heldigt for Mansory, at der findes masser af rige russiske oligarker, som svælger i at vise deres rigdom frem, og det har de muligheden for i Veyron Linea Vivere Diamond Edition. Mon ikke også der melder sig et par arabere fra Dubai i køen af interesserede kunder.

Det specielle farvemønster skyldes en ny type kulfiber kaldet marmor-kulfiber og det er vel egentligt også den bedste beskrivelse for farven på denne Veyron.

Nogle af de ændringer der adskiller bilen fra en standard Veyron er en lidt kortere front med Mansory-logo i kølergrillen og med ny frontlæbe i kulfiber for mere downforce. 

Det frontintegrerede LED kørelys og nye luftindtag giver Veyron et nyt, friskt udseende, men døm selv i denne video fra Geneve. Bagtil har Mansory monteret ny diffuser og større luftudtag på kofangeren til forbedret motorkøling. Alufælgene har også fået ny design og netop designet går igen i kabinen med masser af såkaldt marmorkulfiber.

Mansory leverer også kulfiber til danske Zenvo, så måske den danske hyperbilsproducent i Præstø har en speciel kulfibermodel i ærmet.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...