Skal Bugatti sælges?
Det legendariske bilmærke Bugatti, som i dag ejes af den tyske VW-koncern, skal måske sælges. Køberen skulle angiveligt være kroatiske Rimac, som står klar med aktier i en spektakulær byttehandel. Selv har Bugatti ingen kommentarerer.
Volkswagen købte rettighederne til Bugatti-mærket i 1998, men nu kan det franske prestige-mærke være på vej på nye hænder.
Flere internationale medier mener nemlig at vide, at Volkswagen skulle være klar til at afhænde Bugatti via Porsche til kroatiske Rimac til gengæld for flere aktier i den centraleuropæiske elbilsproducent.
På nuværende tidspunkt ejer Porsche 15,5 procent af aktierne i Rimac Automobili. Ifølge flere kilder har VAG-koncerens top allerede godkendt handlen. Kun de sidste underskrifter mangler, skriver boosted.dk.

Bliver køberen Kroatiske Rimac?
Nogle medier mener, at aftalen kan betyde, at VW-gruppen sætter sig på hele 49,9 pct. af aktierne i Rimac, mens kroaterne får adgang til den knowhow, de mangler for at udvikle deres elbilsprogram.
Mediet Carscoops har talt med Bugatti's kommunikationschef Tim Bravo, der ikke vil kommenterer på det, han kalder ‘rygter’.
Alligevel vil han gerne pointere, at Bugatti er en profitabel forretning, og at man forventer at overgå sidste år salgstal på trods af coronapandemien.
