I artiklen her vil vi fokusere på en af de nyeste modeller i Bugatti-familien; Nemlig Chiron Pur Sport. Vi vil gennemgå modellen ved at kigge på 5 facts, du bliver nødt til at vide om denne bil, hvis du er ægte bilnørd. Følg med!
1 | Acceleration
Totalgearingen er reduceret med 15 pct., hvilket gør bilen hurtigere ved lave hastigheder. I spurten fra 60-120 km/t er Pur Sport næsten 2 sekunder hurtigere end en standard Chiron, mens topfarten er reduceret til “kun” 350 km/t i stedet for 420 km/t.

2 | Pur Sport har været på slankekur
Med en køreklar vægt på 2.070 kg har en standard Bugatti Chiron aldrig været en letvægter, og det kommer den nye Pur Sport heller ikke til at være. Trods en mild slankekur har den kun tabt sig beskedne 50 kg. Den nye hækspoiler sparer f.eks. 10 kg.

3 | Pur Sport-fælge i magnesium
Et sæt magnesiumfælge har sparet 16 kg i vægt. Mellem egerne sidder kulfiberblade, der transportere varm luft væk under nedbremsning. Hjulboltene er dækket af en aerodynmisk plade for at reducere luftmodstanden.

4 | Aerodynamik hos Bugatti
En af de nemmeste måder at spotte en Pur Sport er ved at kigge på den nye hækvinge. Den strækker sig over 190 cm på tværs af bilen og sikrer maksimal downforce. Derudover er der også udviklet en speciel diffuser bagtil – samt et mere aggressivt luftindtag i fronten.

5 | Prisen på Bugatti Chiron Pur Sport?
Lige nu foregår der omfattende testarbejde af den nye Pur Sport, som stadig skal fintunes, inden den kan leveres til de første kunder i slutningen af 2020. Den bliver produceret i 60 eksemplarer og kommer med et heftigt prisskilt. 22,3 millioner danske kroner, og så skal der lægges moms og registreringsafgift på, før du kan komme ud og rulle. Med danske afgift ender prisen omkring 70.000.000 kr.!