På trods af, at kl. var 4 om morgenen, var der andre biler på motorvejen.

© Youtube: Radim Passer

Bugatti Chiron kørte 417 km/t på Autobahn – det gør ikke tyskerne glade

En tjekkisk Bugatti Chiron-ejer lukkede op for alle 1.500 hk i sin hyperbil på Autobahn – og du kan se videoen her!

24. januar 2022 af Gustav Reeh Persson

Bugatti Chiron på Youtube med 417 km/t

Bugatti Chiron er bygget til et formål; fart. Den er så hurtig, at det er svært at teste, hvor hurtig den egentlig er. En tjekkisk rigmand ved navn Radim Passer tester sine superbiler ved, at køre på Autobahn kl. 4 om morgenen i de zoner, hvor der ingen hastighedsbegrænsning er. Han filmer sine forsøg på at opnå topfart.

Han har tidligere gjort det samme med Bugatti Veyron, som nåede 402 km/t. Nu har han gjort det med Porsche 911 Turbo S, Lamborghini Aventador S, Bentley Continentel Flying Spur og altså Bugatti Chiron. Alle forsøgene har kastet en Youtube video af sig, som du kan se herunder.

Her er årets 10 mest læste fra Bil Magasinet

For at afholde den fra at lette kommer spoileren op, hvilket bliver spottet af et GoPro her, desuden bliver den brugt som bremse efter de 414 km/t er nået.

© Youtube: Radim Passer

Den tyske transportminister er ikke begejstret

Bugatti Chiron har en 8-liters W16 benzinmotor med fire turboladere, der maksimalt producerer 1.500 hestekræfter. Ifølge Bugatti kan den køre 420 km/t, men når Radim Passer 'kun' når 417 km/t, kan det skyldes sikkerhedshensyn (hvis man kan tale om dét med så ekstreme hastigheder). Bugatti'en sluger teoretisk 100 liter benzin på under 7 minutter, når den får fuld pedal. 

Den tyske transportminister er af Associated Press citeret for, at "forkaste enhver adfærd i trafikken, der kan føre til fare for trafikanter," og at "alle trafikanter skal følge færdselsreglerne." 

Teknisk set har Radim Passer ikke brudt nogen love og noterer i Youtube videoen, at sikkerhed var en prioritet. Det er dog stadig ikke anbefalelsesværdigt at køre 414 km/t på Autobahn.

Læs også: Her er verdens dyreste nye biler.

Bugatti Chiron blev fremvist første gang til Geneve motorshow i 2016, siden da er der kommet et hav af endnu hurtigere varianter.

© Youtube: Radim Passer

Nyd videoen af Bugatti'en 

Det tyske transportministerium påpegede, at på trods af Autobahns manglende hastighedsgrænser, skal alle bilister "opføre sig på en sådan måde, at ingen andre kommer til skade, udsættes for fare eller hindres eller generes mere, end det efter omstændighederne er uundgåeligt." 

Hvilket de mener Radim Passer gjorde med forsøget.

Efter diverse kommentarer er der ikke andet tilbage end, at læne sig tilbage og se videoen selv. En Bugatti Chiron der rammer 417 km/t på Autobahn, er noget helt specielt:

Hvis du vil læse mere om den vilde Bugatti der blev kørt så læs mere her.

"Have a nice day" kan ses når den bremser med spoileren.

© Youtube: Radim Passer

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...