“Udfordringen var, at vi ikke bare skulle gå den nemme vej og lave en retroudgave, men skabe en moderne fortolkning af originalen," siger Achim Anscheidt, Head Designer for Bugatti. Målet er, at Centodieci skal være endnu mere sportslig og ekstrem end Bugatti Chiron og Divo, men samtidig tidløs og elegant som den vilde Bugatti La Voiture Noire, lyder det.
“Det stillede os over for en række udfordringer. EB110 er en meget flad og kileformet todimensionel sportsvogn fra sidst i 1980'erne. Det var en teknisk kompleks opgave at transformere den stil til en moderne Bugatti. Vi måtte skabe en helt ny og kompliceret aerodynamik til Chiron, der giver et helt andet æstetisk udtryk."