
Der blev produceret 139 Bugatti EB110 mellem 1991 og 1995. Seks af dem holder og hygger sig hos B. Engineering, da vi kigger forbi.
© Søren JuulParadis for Bugatti EB110-elskere
“B. Engineering? Det er lige rundt om hjørnet!”. En mand med en autotrailer guider os til den rette indgang, da vi prøver at finde firmaet, der holder til i en grå og kedelig bygning.Det ligner et værksted for slidte rutebusser, men bag de grå vægge gemmer sig et paradis for Bugatti EB 110 og dens tilbedere. Her bliver modellen repareret og serviceret af de bedst kvalificerede folk på jorden: Nemlig af dem som skabte den.

V12-motoren i denne EB110 bliver vækket med hjælp fra et par startkabler...
© Søren JuulNaboen er den gamle Bugatti-fabrik
Vi kommer på uanmeldt visit efter besøg hos naboen, den forladte italienske Bugatti-fabrik, men bliver varmt modtaget med en kop espresso. Vi har frit slag til at gå på opdagelse i de to lyse værkstedshaller.Mine øjne fanger seks EB 110’ere, inklusive en i rød og to af de vanvittige Edonis’er, som gjorde tidligere BM-journalist Karsten Lemche til en fartnarkoman, da han testede den i 2002.
Fik du læst om vores visit på den gamle Bugatti-fabrik? Se artiklen her!

Denne EB110 har bøvl med elektronikken, så Gianni forsøger først at finde fejlen på gammeldags manér.
© Søren Juul
Fejlfindingen fortsætter med hjælp fra en ældre laptop, der kan kommunikere med den ældre V12-motor.
© Søren JuulDe tre ansatte har en fortid hos Bugatti Automobili
Der er kun tre fastansatte hos B. Engineering, der blev grundlagt i 2000. En af dem er en ældre herre, som kigger koncentreret på et ledningsdiagram, der er bredt ud over spoileren på en EB 110. Hans navn er Gianni Sighinolfi – en ingeniør med en langt generalieblad hos Maserati, Zagato og ikke mindst Bugatti Automobili, hvor han som produktionschef var med til at udvikle superbilen.
Denne EB110 bor i England, men er kommet hjem til Italien for at få fikset noget elektronik.
© Søren Juul
Bugatti EB110 Super Sport...
Global EB110-service
I dag tilser han en syg EB 110 med fejl på elektronikken. Den er kørt ind fra England, men normalt flyver han og hans kollegaer ud til rige ejere i hele verden, når der skal laves service på de gamle modeller.Det tager én mand cirka fire dage at skifte olie på V12’eren, gearkassen og frontdifferentialet, luft- og oliefilter, tændrør og kontrollere elektronikken og aircondition. Og en hel masse espresso. På vores korte visit når Gianni og hans makker på værkstedkontoret, Federico Trombi, at byde os på tre kopper – og man siger jo ikke nej.
Husk at Bil Magasinet er Danmarks mest bilnørdede magasin, og du kan starte dit abonnement i dag ved at klikke hér!

Her ser du forskellen på bremseskiverne til EB 110 GT og performance-varianten EB 110 SS, der ligger i papkassen.
© Søren Juul

En EB110 kører ikke just på smalle dæk, som denne dækreol bevidner.
© Søren Juul
V12-blokken har et slagvolumen på 3,5 liter i EB110.
© Søren JuulGamle Bugatti-folk kommer forbi og giver en hånd
Trombi selv er gammel Bugatti-ingeniør med ansvar for crashtest og homologering. Han svarer hjertelig på alle spørgsmål. Reservedele har B. Engineering stadig – eller de kan lave dem med originale værktøjer.Er der meget at lave, eller dukker der en besværlig opgave op, ringer de til en gammel kollega fra fabrikken, som stempler ind med specialiseret know-how på et specifikt område.

Denne EB110 bor til dagligt i Japan og bliver genopbygget hos B. Engineering efter et større motorhavari.
© Søren Juul
EB110 er oftest blå, men på værkstedet ser vi også denne grå og en rød. Der blev også bygget to i gul.
© Søren JuulIngen vil tage over
Da vi står under en EB 110 og beundrer det flade gulv i kulfiber, fortæller Gianni lettere bedrøvet, at han er 71 år og egentlig godt kunne tænke sig at gå på pension. Men der er et problem: Der er ingen unge, som gider at tage over, selv om det er en god forretning.Han ville ikke blive overrasket, hvis det hele er slut om 4-5 måneder, og servicedelen rykker til Bugatti i Frankrig.

Selvom vi kigger uanmeldt forbi, har de to gæve Bugatti-folk god tid til at snakke med Bil Magasinets udsendte.
© Søren Juul
Edonis blev født i 2001 som et monster baseret på arvegods fra Bugatti-fabrikken. V12-motoren voksede til 3,8 liter og med to i stedet for fire turboere lavede den 715 hk, der skulle ned i asfalten gennem baghjulene.
© Søren Juul
Edonis var på forsiden af Bil Magasinet i 2002 som “verdens dyreste bil” med en prislap på 15 mio. kr. Der er bygget fire eksemplarer.
© Søren JuulPlaner om en elbil
Men pludselig kommer der liv i de gamle øjne. Op af lommen trækker han en mobil med et billede af en helt elektrisk og ny superbil, som han håber at lancere gennem firmaet Algebra Automobili.Kreativiteten bobler i det hele taget stadig i de gamle ingeniørhjerner. På et værkstedsbord viser Trombi mig et gearkassehus fra en Fiat Panda, hvor de to gutter har monteret og testet en nyudviklet CVT-gearkasse, der kan bruges både til fossil- og elbiler.

Et lille sideprojekt: En trinløs CVT-gearkasse, der passer til både fossil- og elbiler.
© Søren Juul
EB110 ser virkelig godt ud også i rød.
© Søren JuulHjertet banker stadig for italienske fuldblodssportsvogne
Det virker dog stadig som om, benzinen står de gamle ingeniørers hjerter mest nær. Gianni og Federico lyser op i stort smil, da de erfarer, at vi har parkeret en Maserati GranTurismo udenfor matriklen.
Design og motorer fra Italiens “Motor Valley” går aldrig af mode. Da vi forlader B. Engineering, går det op for mig, hvem den ældre herre med traileren var: Den gamle Edonis-boss Jean-Marc Borel.

Gianni Sighinolfi (tv.) og Federico Trombi var dybt involverede i udviklingen af EB 110. I dag holder de dem vedlige, men overvejer at gå på pension.
© Søren Juul
Bag om B. Engineering
B’et står sjovt nok ikke for “Bugatti”, men “Borel”, der er efternavnet på firmaets første chef Jean-Marc Borel, som bestred en stilling som vicebestyrelsesformand hos Bugatti Automobil S.p.A.Efter konkursen trak han en masse dygtige folk med sig over i sit nye firma - inklusive ingeniøren Nicola Materazzi, der bl.a. har udviklet Ferrari 288 GTO, F40 og ikke mindst Bugatti EB 110 – og Edonis.
Artiklen blev bragt første gang i Bil Magasinet nr. 2005 (maj 2020). Vi fik en masse billeder tilovers fra dengang, som du kan se nedenfor...

Gianni i sving med at se på en EB110. Som det ses til venstre i billedet mestrer B. Engineering også pladearbejde på højeste niveau.
© Søren Juul
Står du og mangler en krumtap til en Bugatti V12'er? Så ved vi hvor du kan finde én på en hylde.
© Søren Juul
Har du nogensinde set en stak toppakninger til en Bugatti EB110? Det har du nu!
© Søren Juul

Her ses V12-hjertet fra Edonis, som yder 715 hk. Mereffekten er hentet ved bl.a. at øge slagvolumen fra 3,5 til 3,8 liter.
© Søren Juul

I en anden hal finder vi B. Engineering's pladeværksted, hvor der bliver genskabt karrosserier til klassiske italienske sportsvogne på bestilling.
© Søren Juul
Pladearbejde i verdensklasse: et par Ferrari 250 GTO karrosserier, som mangler lidt arbejde endnu.
© Søren Juul
I gamle dage blev B. Engineerings lokaler brugt af Bugatti-fabrikken til at udvikle en Suzuki-baseret lille firehjulstrækker til det italienske militær. Bugatti vandt udbudsrunden med denne prototype, men konkursen ramte før de fik sat den i produktion.
© Søren Juul
I et hjørne flyder et par diffusorer til den kantede EB110 prototype, som var tegnet af Gandini. Bugatti-bossen Romano Artioli var utilfreds med designet og fik fabrikkens egen arkitekt Bendini til at bløde det op.
© Søren Juul
I 1992 frigav Bugatti det fulde potentiale i EB 110’eren med Super Sport-varianten, der var 150 kg lettere og hentede 612 hk fra V12’eren med en ny motorstyring, større indsprøjtningsdyser og en ny udstødning. Det rakte til 355 km/t og 0-100 på 3,2 sek. Kend den på fælgene, luftindtagene, andre sportssæder med H-seler og den faste hækvinge.
© Søren Juul
Gianni viser os rundt på det tilstødende pladeværksted. Denne rørgitter-skabelon skal bruges til at lave et karrosseri til en Ferrari.
