Med en formidabel timing lancerer BMW nu efter langt tids venten heftige M-versioner af tyskernes kæmpestore SUV'er X5 og X6.
Begge biler vil blive vist på New York Auto Show fra 10. april.
Som det sig hør og bør får M-modellerne betydeligt flere kræfter og en endnu mere sportsligt orienteret opsætning af chassiset end i standardbilerne.
Motoren i de to nyheder er en tunet version af den nye 4,4-liters V8, som havde premiere i netop X6 sidste år.
Takket være to turboer placeret mellem cylindervæggene yder den kraftige motor hele 555 hk og 680 Nm, som skulle være til rådighed lige fra 1.500 o/min til 5.650 o/min.

Kernen i X6 M er denne 4,4-liters V8 med to turboer© bilmagasinet.dk
Endnu ved vi ikke så meget om bilernes præstationer, men kræfterne skulle række til en acceleration fra 0-100 km/t på 4,7 sek i den 2,4 tons tunge X6.
Tophastigheden vil selvfølgelig blive begrænset til 250 km/t men bilen ville såmænd sagtens kunne ramme 275 km/t, oplyser BMW.