Bil Magasinet BMW 430i mørke nat night by city
© Mathias Brandt

Test: BMW har droppet traditionerne med 430i

"Rend mig i traditionerne," siger BMW 430i, der trods uortodoks tilgang både er velkørende og underholdende.

17. maj 2021 af Mathias Brandt

Den nye 4-serie fortsætter BMW’s udvikling, hvor de sløjfer klassiske detaljer og definerer nye. Lad os lade være med at bruge mere krudt på at fortælle, hvor horribelt grimme de nye nyrer er, og i stedet fokusere på det vigtigste, nemlig hvordan bilen kører.

Mit første møde med den nye 4-serie var en M440i. En coupé med seks cylindre, firehjulstræk, 374 hk og et prisskilt omkring en million kroner uden ekstraudstyr. Det er selvsagt en fantastisk velkørende bil.

Men efter en uge bag rattet af denne BMW 430i med fire cylindre og baghjulstræk kan jeg konstatere, at mere ikke nødvendigvis er bedre. Den 4-cylindrede turbomotor yder 258 hk og har takket være turboen et solidt drejningsmoment på 400 Nm. Alle kræfterne sendes til baghjulene som i en ægte BMW. 430i vejer 195 kg mindre end M440i, og det er tydeligt at mærke, at bilen har smidt knap 200 kg dødvægt.

En uortodoks BMW

Køreoplevelsen er mere delikat og velafbalanceret end i den kraftigere M440i. Det eneste man savner er den fuldfede motorlyd fra rækkesekseren, som ellers er et umiskendeligt BMW-kendetegn.

I det hele taget er BMW ikke gået særlig højt op i traditionerne under skabelsen af den nye 4-serie, men de har trods alt holdt sig til kerneværdien, nemlig at lave biler, hvor køreglædem er det vigtigste.

Startprisen for en 430i M Sport er 652.039 kr. I testbilen er BMW gået bonanza med ekstraudstyr, så prisen er strøget op på 937.580 kr.! De dyreste elementer er føreassistentpakken til 44.921 kr. samt laserlys til 29.296 kr. For en potentiel køber med et stort kørselsbehov er disse to opgraderinger kærkomne. Hvis du vil have mere sportslige køreegenskaber, vil den 4-cylindrede BMW have godt af et sportsdifferentiale til 27.343 kr.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...