Halskov, Fyn, 9/2 2009
Hej Bil Magasinet.
Blev lidt overrasket da jeg holdt ind på tanken ved Halskov (Storebælt) og så en hel flok kamouflerede BMW'er. Den sorte har størrelse som en BMW 5 serie...
Mvh René Andersen.
_____________________________________
Hej Renè.
Det ser ud til, at du har set et af de første eksemplarer af den nye BMW 5-serie, som er et helt år ud i fremtiden. Vi har dog fået flere fotos af lignende biler siden. To dage efter dig har Vernon Pedersen skudt hele tre forskellige biler (reg.nr. M-VX2021, M-BV9155 og M-VJ124).
Da den, du har skudt, har reg.nr. M-BV9297 er det altså ikke den samme, men alle fire biler ligner hinanden, og har de samme falske baglygter. Det samme var tilfældet, da denne bil blev fotografet første gang under en test på Nürburgring i juli (reg.nr. M-UJ6789).
Den færdige bil vil samle op på de design-elementer, som BMW introducerede med den nye 7-serie. Det vil sige en fladere, mere konservativ front, og nye baglygter i 7'er stil.
Kabinen vil også hente inspriation fra 7-serien. Hertil kommer en stribe nye, tekniske løsninger. Blandt andet et nyt system, der forhindrer uheld i at ske, i stil med Mercedes Pre-safe.
Mikkel Thomsager, chefredaktør Bil Magasinet