BMW iX1 elbil ny bil SUV

Nyrerne er store, men (heldigvis) ikke også lange på den nye generation af BMW X1.

© BMW

Nu kommer BMW med ENDNU en ny elbil

En helt ny generation af BMW X1 fornyer den efterhånden aldrende 2. generation, blandt andet med en elbils-variant

2. juni 2022 af Frederik Hauschildt

Den næste BMW X1 er en elbil

Selv om det ikke er BMW's mest prangende tilbud, så er BMW's kompakte SUV ikke desto mindre blandt mærkets mere dansker-relevante biler. Den nuværende generation har været i produktion siden 2015, og nu står en efterfølger på spring, der ser ud til at fortsætte, hvor den gamle slap.

Af relevans til os hybrid- og elglade danskere er nemlig både to varianter af plugin-hybrid, såvel som en variant drevet af ren el - den såkaldte iX1. Den elektriske SUV følger i fodsporene på storebroren iX3 og glorie-elbilen, BMW iX.

BMW iX1 elbil ny bil SUV

iX1'eren kan kendes på badget og de blå accentstriber langs kofangerne.

BMW iX1 er ikke banebrydende, men...

Med den storslåede lancering af både iX og i4 i baghovedet, så synes iX1'erens rækkevidde på 438 km og derunder ikke synderligt imponerende. Det samme gælder ladehastigheden, som på 130 kW er cirka 30 minutter om at fylde 80% på iX1's batteri. Der er dog gode nyheder:

iX1 har en motor på både for- og bagakslen, og med 313 hk og hele 494 Nm, skrider den til 100 km/t på bare 5,7 sekunder. 

BMW iX1 elbil ny bil SUV

Skærmene er på hhv. 10,25" og 10,7", og et 2-zonet klimaanlæg er standard i bilen, der koster 459.500 kr.

© BMW

Luksusdetaljer i kabinen på BMW X1

I stedet slutter lillebroren sig til X-familien med styling og teknologi. I kabinen kan man eksempelvis glæde sig over mulighed for massagesæder og det velfungerende, såkaldte "Curved Display", som også bruges i BMW iX.

Brugbarhed og plads er også blandt de dyder, som den låner fra storebrødrene. Bagagerummet tangerer de største sportshaller på 540 liter, og X1 er vokset i højde, bredde og længde, så pladsen på bagsædet er angivelig også bedre.

BMW iX1 elbil ny bil SUV
© BMW

Plugin-hybrid og ren benzin

Vi er efterhånden godt trætte af at betale guldpris for benzin. Men hvis du endnu lever for et snus ren 95-oktan, så bringer X1 endnu en god nyhed. Ikke nok med, at der præsenteres to opladningshybrider med hhv. 245 hk og 326 hk, så lanceres der i Danmark også en variant med ren benzin og 136 hk til forhjulene, takket være en lille 3-cylindret turbomotor.

Plugin-hybriderne kan begge køre op til knap 90 km på en opladning, og når først de løber tør, så kan du fortsætte på benzinmotoren der, som bekendt, kan køre uden at skulle holde ladestop.

BMW iX1 elbil ny bil SUV
© BMW

Så meget koster BMW's nye elbil

Hvis du meget gerne vil have fingrene i BMW's nyeste elbil, så skal du lige have det hele med, for iX1 bliver nemlig ikke billig. Bayerne vil have 459.500 kr. for den firehjulstrukne xDrive30, som umiddelbart er den eneste el-variant, der lanceres.

Priserne på benzinbilerne kendes endnu ikke, men mere vides formentlig mod lanceringen af benzinvarianten, sDrive18, der finder sted til oktober.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...