BMW X8 2021 spionfoto
© Automedia

Hvad sker der: BMW er klar til at kåre SUV'ernes nye konge

Spionfotos fra München afslører kommende BMW X8. Den er større, dyrere og mere luksuriøs end den allerede kæmpestore X7

7. december 2020 af Gustav Reeh Persson

Det er ikke bare en ny BMW X7 

BMW har været effektiv i at skjule mest mulig af bilen, alligevel er vi sikre på, at dette er en helt ny model. Det baserer sig på den fladere kølerhjelm med mere fremtrædende linjer. Det nedre luftindtag foran ser også ud til at være omformet. 

Den største designforskel ser ud til at være forlygterne, som er placeret lavere end på X7 for at give X8 en unik identitet, selvom de to store nyrer fra X7 ser ud til at komme med over i den nye model.

BMW X8 2021 spionfoto
© Automedia

Über-luksus i kæmpe Bimmer

X8 fås ikke som X7 med syv sæder, men det er mest fordi prioriteringen er et andet sted end børnefamilien. Der bliver nemlig rapporteret om den mest luksuriøse kabine i BMWs historie. 

Der står på siden af spionbilen "Hybrid test vehicle" og modelbetegnelsen forventes at hedde X8 M45e. 

Drivlinen menes at basere sig på BMW 745e. Det betyder en 3,0 liters rækkesekser med turbo og elektrisk motor med batteri på 12 kWh. Ydelsen er 389 hk og batteriet giver en elektrisk rækkevidde på 25 km. Både ydelsen og rækkevidden forventes at blive bedre i X8.

BMW X8 2021 spionfoto

BMW X8 M, når 400 hk ikke er nok

X8 er lavet til springe skalaer og rekorder for BMW. Den mest luksuriøse kabine i den største model med den største motor. 

I 2022 vil X8 M stå klar med den kraftigste motor i BMW's historie. Og nu har vi teaset den længe nok, men hvordan lyder 750 hk? Det er hvad BMW X8 M forventes at have. Den nuværende BMW M5 har 'kun' 625 hk. 

BMW X8 er lavet til Kina og USA. Men lad os da håbe der kommer et par stykker gennem leasing på danske veje. 

Læs vores test af den nu afkronede konge BMW X7 her.

BMW X7 xDrive

Her er den velkendte BMW X7, vi har svært ved at forstille os en endnu større model, men hvad kineserne efterspørger skal de få

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...