BMW M5 2021
© Automedia

Første ægte foto af den nye BMW M5 er blevet lækket ved en fejl...

... og du kan selvfølgelig se det på bilmagasinet.dk, hvor du også får mere info om den nye Brutalis fra BMW's M-afdeling. Så klik hér og læs med!

16. juni 2020 af Anders Hansen

Snart har BMW et nyt mordvåben klar i toppen af 5-serie-programmet. Indtil videre har vi dog kun ét billede at savle over, som er blevet sendt ud fra fabrikken ved en fejl – det er nemlig ikke meningen, at den skal præsenteres endnu. Men det ene foto er også nok. For resten af den kommende M5’ers former kan vi nemt tænke os til.

Se bare på det seneste facelift af 5-Serien og du har en ret god idé om udformningen af bagpartiet. Bortset fra en større, nyere grill (ja, BMW holder fast i det) er top-5’eren da også let genkendelig. Også når det kommer til det, der ligger under hjelmen, skriver boosted.dk

Brutalis fra BMW's M-afdeling

Uden at BMW selv har meldt noget ud, forventer vi, at det er den samme 4,4-liters biturbo-V8 som i den nuværende model. Bare i en opdateret aftapning.

Det betyder omkring 600 hk og 750 Nm – mindst. Det hele koblet til et otte-trins automatgear, så den store BMW trods en vægt tæt på to ton kan flyve fra 0-100 km/t på bare 3,4 sekunder og okse på helt indtil 305 km/t, hvor en elektronisk begrænser sætter ind. Og det er formentlig kun begyndelsen. Competition-udgaven bliver endnu mere brutal.

M5 ventes præsenteret senere på sommeren – hvis ikke BMW trækkeren den ind i efteråret.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...