BMW X5 xDrive35d 10-Year Edition bygges i 2.000 eksemplarer for at fejre modellens 10-års jubilæum. X5 fik verdenspremiere på North American International Auto Show i Detroit 1999. Den fik et facelift i 2003 samtidig med introduktionen af det elektronisk styrede xDrive firehjulstræk.

© bilmagasinet.dk
Farven er Sophisto Grey metallic, fælgene er 20" alu, og her er detaljer og tagrælinger i mat aluminium.
I kabinen er her Comfort-sæder med Carrara Shades Nappa-læder og BMW Individual Piano Black trim. Der er ‘10-Year’-logoer på fordørene, på dørtrin og på instrumentbordet.
Den nuværende model stammer fra 2007 og er vokset i forhold til originalen. Det er muligt at bestille to børnesæder bagest, så der er plads til syv personer.
Dieseludgaverne er langt de mest populære. I Storbritannien står de for eksempel for 95 pct. af salget, hvordaf 80 pct. sælges med udstyrspakken M Sport.
Der foreligger endnu ingen dansk pris for jubilæumsudgaven.