Derfor er en brugt BMW 4-serie Gran Coupé et ganske fornuftigt køb

Vi hiver en brugt BMW 420d Gran Coupé op på liften for at se, om det er en af de biler, du tør bevæge dig ud i på brugtmarkedet.

15. september 2018 af Jacob Dalby

Spar penge, køb brugt BMW 4-serie Gran Coupé!

Hvis du kan leve med brugtpriser, der generelt er i den høje ende og gerne vil have et lækkert design, så er BMW 4-serie Gran Coupé måske noget for dig. Men der er et par ting, du skal holde øje med.

435i med den 6-cylindrede rækkesekser med 306 hk kan have to kendte problemer. Det første er brændstofpumpen, hvor komponenter inde i pumpen kan stå af og i yderste konsekvens få motoren til at stoppe. Derudover er der risiko for, at skruerne, der holder justeringsenheden til knastakslerne i motoren, kan løsne eller knække.

Piiiiiiist! Artiklen her er et uddrag fra bogen "Brugte Drømmebiler 2018". Hvis du følger linket her, kan du købe den til en særlig pris på kun 120,95 kr.


Seks cylindre er en favorit hos redaktionen

Begge fejl er kendt af BMW, og modeller i risikozonen er tilbagekaldt af importøren for at få udbedret fejlene. Selv om den gule motorlampe lyser ved fejl, bør du alligevel tjekke servicebogen eller kontakte den lokale BMW-forhandler, så du er sikker på, at tidligere ejer har holdt bilen ved lige. Der er til gengæld ingen tvivl om, at 4-serien med seks cylindre er redaktionens yndlingskombination. Især i samspil med den fortrinlige automatgearkasse fra ZF.

Generelt er der ikke meget at sætte en finger på. Den tyske TÜV-rapport melder ikke om graverende fejl, og når RAC, der er en britisk vejhjælps-udbyder, spørger 4-serie-kunder, er der ingen generelle problemer. Kun få ejere melder om enkeltstående fejl som en defekt katalysator, en defekt pære til det bagerste blinklys – altså småting.

Undervognen på en 4-serie Gran Coupé

Den mere sportsligt afstemte undervogn giver lidt skarpere køreegenskaber end 3-serien. Vælg din 4-serie med M-sportsundervogn, hvis det skal være ekstra stramt i svingene. Husk på, at jo større hjul, jo mindre komfortabel vil bilen også være. 

Sikkerhed og rust på BMW'en

Meldinger om rust er der ikke mange af. Bunden er godt beskyttet, og der er generelt ikke de store problemer på de nyere generationer af BMW’s modeller. Lidt overfladerust på bagtøjet er meget normalt og ufarligt. Er ikke testet af Euro NCAP.

Piiiiiiist! Artiklen her er et uddrag fra bogen "Brugte Drømmebiler 2018". Hvis du følger linket her, kan du købe den til en særlig pris på kun 120,95 kr.

Motor og gearkasse i 4-serien

Kun den ellers fine rækkesekser i 435i har haft problemer. Den mest populære motor på det danske marked er 420d med 190 dieselheste og et udmærket forbrug på 23,8 km/l. Gå efter det 8-trins automatgear, som leverer silkebløde skift.

Interiøret i den stilfulde BMW 420d

Kvaliteten i kabinen er, som vi forventer det af en tysker i denne klasse. Det betyder slidstærke materialer. Til gengæld er stilfølelsen ikke helt, som vi kunne ønske os af en bil i denne prisklasse. Kabinen er konservativt indrettet. 

Specifikationer BMW 4-serie Gran Coupé

  • Bil 420d Gran Coupé, 2014
  • Brugtpris fra 300.000 kr. 
  • Motor R4, 1.995 cm3, 16V, turbodiesel
  • Ydelse 190 hk ved 4.000 o/m, 400 Nm v. 1.750 o/m
  • Forbrug 23,8 km/l 
  • Køreklar vægt/træk 1.615/1.800 kg
  • Mål 464/183/140 cm 
  • Bagage 480-1.300 liter
  • Dæk 225/50R17


Hvor kan jeg læse mere?

Artiklen er et uddrag fra bogen Brugte Drømmebiler 2018, som netop er kommet på gaden. Den er på 179 sider, og indeholder brugttest af over 100 forskellige bilmodeller, samt en lang stribe af guides, som er relevante for dig, der gerne vil bevæge dig ud på brugtmarkedet eller sælge din gamle bil privat.

Bogen koster 189,95 kr. i butikkerne, men hvis du følger dette link, kan vi selvfølgelig lave en ekstra skarp pris til dig. Go' læselyst og ikke mindst held og lykke i jagten på din drømmebil. 

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.