BMW M5 E39, en født klassiker
Fra det øjeblik, du drejer nøglen og hører startermotoren hvine, ved du bare, at den her bil er noget specielt.
En række lysdioder i omdrejningstælleren fortæller mig, at jeg skal passe på med at trykke for hårdt på speederen, før motoren er varm. Jeg holder mig pænt på dydens vej og starter med at nyde den afslappede side af dette køretøj. Kabinen er fyldt med læder, og et klimaanlæg sørger i stilhed for at holde en fast temperatur. Motoren giver ikke megen lyd fra sig, men det burde den heller ikke, for der er ingen grund til at komme over 2.000 o/min i byen.
Få flere gode råd til køb af brugtbil i bogen Brugte Drømmebiler 2019, som er på gaden nu. Køb den til specialpris lige hér!
BMW M5 i E39-generationen kom til verden i 1998, hvor den med det samme fik konkurrenterne fra Audi og Mercedes til at klappe i. Klassen for super-sedaner var nemlig i fuldt flor i 90’erne, men BMW’s M-afdeling lukkede munden på dem, da de så antallet af hestekræfter: 400 hk. Dette sendte med ét supersedanerne ind i en ny liga, og BMW M5 var i front.

I M5 føler du, at du har taget plads i en klassisk luksusbil. Når du presser speederen i bund, skifter bilen dog karakter
Hjertet er en 400-hestes V8
I modsætning til modellens forgængere, som alle var udstyret med omdrejningsvillige rækkeseksere, var kraftværket i den nye E39-model noget helt andet. Motoren er en videreudvikling af den 4,4-liters V8’er, der bl.a. lå i BMW 540i.
Dog blev der lavet dramatisk om på konstruktionen, og blandt andet er der et gasspjæld til hver cylinder samt variabel ventilstyring. Disse og en lang række andre detaljer forvandlede motoren fra en klassisk cruiser-V8’er til en ægte racermaskine.

Motoren er fantastisk alsidig. Momentet på 500 Nm giver masser af bundtræk, så du føler altid, du har kræfter på lager
Nul til 100 km/t på 5,4 sekunder
Olietemperaturen står lige præcis, hvor den skal. Jeg trykker den uskyldigt udseende Sport-knap ind på instrumentbordet, som med det samme skærper speederresponsen. Jeg går fra sjette til tredje gear, og nu får den med pisken. Motoren udsender et maskulint brøl, hvorefter den fastholder min krop i førersædet med en kraft, du sjældent oplever i en diskret sedan som denne.
100 km/t er overstået på kun 5,4 sekunder, og hvis ikke det var for den elektroniske begrænser samt det faktum, at jeg befinder mig på en motorvej i Danmark, ville den her bil fortsætte hele vejen til 300 km/t. M5’eren kan dog mere end bare at køre ligeud.
Selv om den krænger en del, så er den fantastisk i sving, og hvis du har lyst til at køre sidelæns, er den også perfekt til den slags.

Fælgene er helt unikke for denne generation af BMW M5. Fra fabrikken er de lakeret i en unik mørk chromlak
Kan blive din fra 250.000 kr.
Det mest utrolige ved en BMW M5 E39 er dog, at de nu er til at komme i nærheden af for menneskepenge. Faktisk kan du finde enkelte eksemplarer på danske plader til omkring 250.000 kr., men pas på!
Få flere gode råd til køb af brugtbil i bogen Brugte Drømmebiler 2019, som er på gaden nu. Køb den til specialpris lige hér!
Der er mange dårlige og sønderkørte eksemplarer derude, så du skal regne med at bruge omkring 275.000 kr. eller mere, hvis du vil have et flot og velpasset eksemplar. Selv til den pris er det svært at finde andre biler, som tilbyder den samme mængde af morskab og alsidighed for de penge.

Den 6-trins gearkasse har en lidt lang vandring, men det vænner du dig hurtigt til. Skriften i gearknoppen er oplyst, hvilket er en lidt speciel detalje
BMW M5 1998 specifikationer
Pris Fra ca. 250.000 kr.
Motor V8 4.941 cm3, 32V
Ydelse 400 hk ved 6.600 o/min, 500 Nm ved 3.800 o/min
Topfart 250 km/t
0-100 km/t 5,4 sek.
Forbrug 7,1 km/l

Brugte Drømmebiler 2019 på gaden nu!
Det kan være noget af en udfordring at bevæge sig ud på brugtbilmarkedet. Her er masser af fælder, du kan falde i, og hvis du overser bare et lille problem, kan du ende med at få en regning på tusindvis af kroner. Det kan vi på Bil Magasinet selvfølgelig ikke ha', og derfor har vi endnu engang skabt den ultimative bibel indenfor brugte biler.
Køb bogen til 189,95 kr., nej vent, 120,95 kr. i Bonniershoppen lige her!
Bogen hedder Brugte Drømmebiler 2019, og den er på gaden i dag. Her får du 179 sider med tips og tricks til køb og salg af biler samt tilbundsgående brugttest af 110 forskellige bilmodeller, som netop nu er interessante på brugtmarkedet.