© bilmagasinet.dk

BMW M3 Edition

Lavere frihøjde og sorte sidespejle markerer ny specialmodel

4. juni 2009 af Steen Bachmann

BMW M3 Coupé Edition fås fra juli i fire farver: Alpine White, sort, Dakar Yellow og Monte Carlo Blue. Kun sidstnævnte er en metalfarve. Alle fire har High-Gloss Satin krom-detaljer fra BMW Individual-programmet.

Den nyreformede BMW-gril, gællerne på siden og det dobbelte afgangsrør har finish i sort epoxy-behandlet krom. Sidespejlene er i samme sorte nuance, og er monteret med dobbelte arme i bilens farve.

 

© bilmagasinet.dk

I kabinen er armlæn, midterkonsol og dørpaneler holdt i hvid på biler med Alpine White og sort. Læderet har struktur, der efterligner kulfiber og syninger i kontrastfarver. Sæderne er i Black Novillo-læder, og har detaljer med striber.

 

M3 Edition står på smedede 19"-alufælge med dobbelte eger, og fås i sort, metal og hvid. Frihøjden er sænket 10 mm.

Motoren er den oprindelige 4,0-liters V8, der yder 420 hk ved 8.300 o/min. Der kan vælges mellem 6-trins manuel gearkasse eller BMW's nye 7-trins dobbeltkoblings-gearkasse med skift via flapper bag rattet. Den giver en 0-100-tid på 4,6 sek. og en topfart på omkring 300 km/t - der dog via de tyske bilfabrikkers frivillige topfartaftale er elektronisk begrænset til 250 km/t.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...