BMW iNext

PAS PÅ TESLA! Bag camouflagen gemmer sig fremtidens fuldt elektriske SUV fra BMW

Den nye, elektrificerede BMW crossover er blevet spottet under testkørsel i Nordsverige. Vi har samlet alt info om modellen samt alle de seneste spionfotos lige hér!

4. maj 2020 af Christian Birkekvist
BMW iNext

Spottet under testkørsel i Nordsverige

Vores spionfotograf har spottet den elektriske BMW iNEXT crossover igen. Elbilen får højst sandsynligt navnet i5. BMW’en blev spottet under testkørsel i Nordsverige.

Selvom prototypen her er langt mindre camoufleret end tidligere, så er der stadig masser af falske paneler, som skal snyde øjet. Især omkring fronten og bagenden af bilen, såvel som rundt om D-stolpen.

Husk at starte dit abonnement på Bil Magasinet i dag ved at klikke hér, hvor du i fremtiden vil kunne læse mere info om BMW iNEXT.

BMW iNext

Skjuler stadig mange detaljer

Fronten er skjult godt, så vi ikke kan se, hvad BMW har besluttet at gøre med deres signatur dobbeltnyre grill. Den får også rammeløse vinduer. 

BMW iNext

BMW’s flagskib indenfor selvkørende teknologi

Tyskerne har bekræftet at iNext kommer med en batteripakke, der skulle gøre det muligt at køre op til 600 km før den skal bruge mere el-juice. iNext vil være BMW’s flagskib, når det kommer til selvkørende teknologi, da den vil nå Level 3 autonomy.

Hvis det er tilfældet, vil bilen kunne køre uden førerens hænder er på rattet, men vil give besked, hvis føreren er nødt til at overtage styringen, fordi forholdene viser sig at være for udfordrende.

BMW iNext

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...