BMW 4-serie Coupé profil
BMW 430i Coupé aut.© Lars Krogsgaard

BMW 4-serie debuterer i Danmark ved at gå i finalen til Årets Bil

Danske priser: BMW's nye coupé kan prøves hos forhandlerne fra søndag 25. oktober, men den har allerede vakt begejstring på Jyllandsringen

25. oktober 2020 af Anders Richter


Tidligere på ugen blev den indledende testrunde op til Årets Bil i Danmark 2021 afholdt på FDM Jyllandsringen. 26 kandidater blev barberet ned til syv biler i finalerunden - herunder den nye BMW 4-serie Coupé, som deltog før, modellen er officielt lanceret herhjemme.

Årets Bil i Danmark 2021: Her er de 7 finalister

De to 4-serie testbiler kom direkte fra fabrikken i München, hvorefter de 22 professionelle motorjournalister kunne teste dem på gade og bane. Hverken Bil Magasinet eller andre deltagende jurymedlemmer i "Danske Motorjournalister" (MKD) havde kørt modellen før – den lanceres søndag den 25. oktober hos de danske BMW-forhandlere.

Bilens køreegenskaber og design var dog så overbevisende, at den blev nomineret til at være en del af kandidatfeltet på syv.

BMW 430i Coupé aut.
BMW 430i Coupé aut.© Lars Krogsgaard

BMW 4-serie Coupé

* BMW M440i xDrive Coupé har 6-cylindret benzinrækkemotor med 374 hk, to turboladere og mild hybrid-teknologi
* BMW 430i Coupé har 2-liters turbobenziner med 258 hk
* BMW 420i Coupé har 2-liters turbobenziner med 184 hk
* BMW 420d Coupé har 2-liters diesel med 190 hk og mild hybrid-teknologi. 

Priserne starter ved 592.911 kr.

Senere næste år følger den eldrevne BMW i4 med en rækkevidde på 600 km (WLTP), 530 hk og en tid fra 0-100 km/t på 4 sekunder.

I 2021 kommer der også en BMW M4 Coupé samt BMW 4-serie Cabriolet.

I april 2020 skrev vi første gang om den nye coupé på bilmagasinet.dk: 

BMW 4-serie Coupé, velkommen! 

Endelig er BMW klar til at vise os mærkets nye 4-serie Coupé, og selv om vi var forberedt på, at den ville blive udstyret med et ordentligt sæt kaninpløkker i munden (som vi skrev om tidligere hér!), skal vi stadig lige vænne os til udseendet. 

Meeeeen efter bare et par minutter, er vi dog også klar over, at den nye BMW 4-serie Coupé alligevel har nogle tydelige kvaliteter, som vi kigger nærmere på her i artiklen. 

BMW 4-serie Coupé skråt forfra

4-serie Coupé er 6 cm lavere end 3-serien

Ok, vi har allerede vænnet os lidt til designet, og selv om BMW 4-serie Coupé lige forfra ser lidt spøjs ud, så hjælper det en hel del, når man får lidt af dens smukke coupéprofil med. 

I forhold til den gamle BMW 4-serie Coupé er den nye blevet 12,8 cm længere, mens den også er vokset 2,7 cm i bredden og nu har en 4,1 cm længere akselafstand. Præcis som forgængeren er 4-serie Coupé baseret på sin 4-dørs broder i form af BMW's 3-serie. I forhold til den er 4-serie Coupé dog næsten seks cm lavere.

BMW 4-serie Coupé

BMW 4-serie Coupé har en lækker kabine

De rammeløse døre er en detalje, som stammer helt tilbage fra BMW 3-serie Coupé E36, der kom i 1990, og de eksisterer også på den nye 4-serie Coupé. Kabinen er samtidig udstyret med sportssæder, et nyt læderrat mens BMW har arbejdet med støjdæmpe kabinen, så de lange ture kommer til at foregå med stor komfort. 

BMW 4-serie Coupé kabine
BMW 4-serie Coupé bagagerum

440 liter bagi BMW 4-serie Coupé

Kigger vi på BMW 4-serie Coupé ud fra et praktisk synspunkt, vil du være interesseret i at vide, at bagagerummet kan rumme 440 liter. Nå, det synes du måske var halvkedeligt? Enig, lad os komme videre til der, hvor der virkelig sker noget: I motorrummet!

BMW 4-serie Coupé M Sport

Topmodellen er BMW M440i Coupé

BMW M440i xDrive Coupé er indtil videre navnet på topmodellen i 4-serie Coupé-modelprogrammet (og ja, indtil videre betyder, indtil vi ser den næste generation af M4. Den glæder vi os HELT VILDT TIL på redaktionen!) 

M440i er udstyret med en rækkesekser, der som noget nyt er blevet koblet til et mildt hybridsystem præcis som det, BMW også har monteret i deres faceliftede 5-serie, du kan læse mere om hér. 

Det går kort sagt ud på, at motoren er udstyret med en starter/generator på 11 hk, som enten kan høste energi eller skyde den tilbage i maskineriet – eksempelvis under acceleration. Systemet bliver også muligt i 420d Coupé.

BMW 4-serie Coupé M Sport

4-serie Coupé modelprogrammet

Nårh, ja, vi glemte da helt at fortælle dig om dens kræfter! M440i har en effekt på 374 hk, hvilket bør være mere end rigeligt for de fleste, og det bliver én af fire varianter, der kommer på markedet fra starten:

  • BMW M440i xDrive Coupé, 374 hk
  • BMW 430i Coupé, 258 hk
  • BMW 420i Coupé, 184 hk
  • BMW 420d Coupé 190 hk (Mulighed for xDrive firehjulstræk)
BMW 4-serie Coupé

BMW 4-serie Coupé som elbil

Som en ekstranyhed har BMW også allerede slået fast, at en fuldt elektrisk variant af BMW 4-serie Coupé vil støde til modelprogrammet i 2021. Men hvor dælen nævner BMW ikke noget om den næste M4. Hvornår kommer den? HVORNÅR KOMMER DEN BMW?!!! Nå, tilbage på sporet.

BMW 4-serie Coupé profil

Automatgear bliver standard

Alle varianter bliver udstyret med 8-trins automatgear som standard, så du kan godt vinke farvel til selv at røre i suppen med et manuelt gear (snøft...)

Til at forsøde tilværelsen for de, der begræder den manuelle gearkasses farvel, har BMW lanceret en M Sport Pro-pakke, der giver dig større luftindtag (håber dog ikke, at det gøre kanintænderne endnu større?!?), M-undervogn, 19" M-fælge, hækspoiler og en mere sportslig motorlyd. 

BMW 4-serie Coupé

Men hvor kommer kanintænderne fra?

Til alle de, der har brug for en historietime omkring, hvor de store kanintænder i snuden kommer fra (og ja, vi ved godt, at luftindtagene foran på BMW-sprog betegnes nyrer og ikke kanintænder, men det ligner det altså i tilfældet med den nye BMW 4-serie Coupé...), så har BMW også sendt os ovenstående billede, som lige giver os en reminder. 

Til højre for BMW 4-serie Coupé ses den klassiske BMW 328, der blev produceret fra 1936 til 1940, og den er udstyret med nogle af de smukkeste linjer i BMW's historie (da lige med undtagelse af 507'eren). Til venstre på billedet ses den senere 3,0 CSI, som var BILEN, du skulle køre i i 70'erne, hvis du havde penge og god stil. 

BMW 4-serie Coupé

Læs mere om 4-serie Coupé i Bil Magasinet

BMW fortæller at det er fra de gamle modeller, de har hentet inspiration til designet af den nye 4-serie Coupé. Vi tror nu bare, at de har set for meget Looney Tunes...

Hvis du gerne vil vide, hvordan BMW's nye 4-serie Coupé kører, så husk at starte dit abonnement på Bil Magasinet i dag ved at klikke hér, hvor vi kommer til at køre bilen som nogle af de første i Danmark – glæd jer, for det gør vi!

BMW 4-serie Coupé nyrer

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...