BMW 330e Touring aut.
BMW 330e Touring aut.© Bernhard Limberger

Test: BMW 3-serie med kabel overbeviser

Plugin-hybriden 330e er et kanonkøb. Går tingene som de plejer, kan du få bilen til den nuværende lave pris, hvis du bare har skrevet slutseddel, inden lovforslaget om nye afgifter fremlægges

6. november 2020 af Jacob Dalby

BMW var tidligt ude med elektrificering. Længe før de fleste andre overhovedet overvejede at gå i gang med at producere elbiler, lancerede de to modeller. Den første kom i 2013 som den lille, fuldt elektrisk bybil BMW i3, og senere fulgte sportsvognen i8 med hybridteknologi. 

Begge med meget futuristisk design og en aura af fremtid. De blev bygget i kulfiber for at mindske vægten som kompensation for de tunge batterier. Men herfra gik det i stå med elektriske modeller fra BMW.

BMW vil lade markedet bestemme

Til spørgsmålet om, hvorfor der er gået så lang tid, er svaret ikke helt klart. BMW argumenterer, at de ikke vil lægge sig fast på en enkelt strategi i forhold til fremtidens drivmiddel. 

De arbejder eksempelvis med hydrogen og brændselsceller. En teknologi der lige nu ikke giver mening for personbiler men som meget vel kan blive populær for lastbiler på langtur indenfor en overskuelig fremtid.

Først i 2016 introduceredes den næste elektrificerede BMW; Den mest populære model, BMW 3-serie som plug-in hybrid med en elektrisk rækkevidde på ca. 40 km. Men deciderede elbiler måtte vi se langt efter.

BMW 330e Touring aut.
BMW 330e Touring aut.© Bernhard Limberger

I 2019 begynder BMW for alvor at røre på sig. Samtidig med lanceringen af den nye 3-serie introduceres 330e som som sedan og stationcar. 

Den har en elektrisk rækkevidde på 56 km og en tophastighed på el på 140 km/t. Elmotoren med 113 hk er koblet sammen med den 4-cylindrede benzinmotor igennem en 8-trins automatgearkasse. 

BMW 330e er et kanonkøb

Med fuldt blus på benzin og el yder systemet 292 hk og 420 Nm, og sender 330e til 100 km/t på 5,9 sekunder. Takket være de danske afgifter er plugin-hybriden både kraftigere, hurtigere og billigere end den almindelige 330i med samme udstyrspakke.

Derfor er den et kanonkøb. Går tingene som de plejer, kan du få 330e til den nuværende lave pris, hvis du bare har skrevet slutseddel, inden lovforslaget om nye afgifter fremlægges.

BMW 330e Touring aut.
BMW 330e Touring aut.© Bernhard Limberger

I år er der for alvor kommer fart på udviklingen af de elektrificerede modeller. BMW er nemlig i offensiv og i gang med, ligesom eksempelvis Mercedes-Benz, at elektrificere stort set hele modelprogrammet. 

Fra mindste plug-in model BMW 225Xe Active Tourer over SUV’erne X1, X2, X3 og X5 op til flagskibet 7-serie med 745e. Senest har vi netop kørt den faceliftede BMW 5-serie, der nu kommer som plug-in hybrid sammen med seks cylindre.

BMW 5-serie 2020: Læs alt om den faceliftede modelårgang

I fremtiden vil BMW løbende præsentere en række elbiler, hvor blandt andet BMW i4 og SUV’en BMW iNext står først for.

BMW 330e Touring Sport Line aut.

Opbygning
Stationcar, benzin- og elmotor, opladeligt 11,2 kWh batteri, baghjulstræk, 8-trins automatgear

Præstationer
0-100 km/t 5,9 sek., topfart 230 km/t, rækkevidde el 56 km

Dimensioner
L/B/H 471/183/144 cm, vægt/påhæng 1905/1500 kg, bagagerum 410-1.420 liter

Pris 
540.95´43 kr.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...