Artiklen blev senest bragt i Retro Revyen 2019, men vi har opdateret den til et gensyn:
Har du hørt om eller kørt i en turbobil fra 80’erne, ved du, at de typisk lider under en enorm turbotøven også kaldet ketchup-effekt. Det er det, jeg venter på i den Polaris-sølvgrå BMW 2002 Turbo, da jeg efter forsigtig opvarmningskørsel på sognevejene omkring Viborg har indfundet mig på den 4-sporede del af hovedvej 26.
Ingen ketchupeffekt i 2002 Turbo
Med 50 km/t i tredje gear træder jeg resolut på speederen, mens jeg krammer koncentreret om rattet. Men den længe ventede afklapsning udebliver. Turboens blæs i motorrummet er ikke til at tage fejl af.
Det lyder som om, der er monteret en efterbrænder under motorklappen, og turbotrykmåleren spæner også mod det røde felt. Accelerationen er dog overraskende jævn, kontrolleret og vedholdende.

Turboen har ikke en ladeluftkøler, til gengæld er der monteret en oliekøler. Varme var et problem for motoren.
Måske turboeffekten kan overraske, hvis man ikke kombinerer gearskift og sving i den rigtig rækkefølge, men på lige og sågar let fugtig vej er der heller ikke udsigt til ukontrollerede begivenheder eller overraskelser. I stedet nyder jeg motorens hørbare stræben, det voldsomme styretøj og undervognen med baghjulstræk, som sender et vandfald af informationer til hver en nerve i min krop via de simple skålsæder.
Original 1970'er-følelse i BMW
Moderne biler gør det hurtigere, nemmere, mere effektivt og elegant, men der er intet som en original sportsvogn med tidstypisk, banebrydende teknik, der kan spille på alle sanser.

Huset til ur og turbotrykmåler oven på frontpanelets hylde ser eftermonteret ud, men er helt originalt.
Saab får ofte æren for at lancere den moderne turbobenzinbil. Saab 99 Turbo med det 3-dørs Combi Coupé-karrosseri blev introduceret i 1977 og blev en kæmpe succes for Saab. Ikke bare som model, men som reklamebil for mærket, der kom til at fremstå progressivt, sporty og trendy.
2002 Turbo var første turbobil
Året efter var amerikanerne klar med en V6 turbobenzinmotor i en Buick Regal, og Porsche lancerede sin legendariske 911 Turbo. Men faktisk var ingen af dem først. De var blot rettidige.
Allerførst i Europa var nemlig BMW 2002 Turbo, som til gengæld blev lanceret præcis, da den ikke skulle.

Det røde instrumenthus var forbeholdt Turbo-modellen. Det samme var skålsæderne og rattet, men derudover er kabinen uændret.
BMW 2002 Turbo havde verdenspremiere på den internationale biludstilling i Frankfurt i september 1973, og der var stor opmærksomhed om bilen, der blev lanceret som en Porsche 911-dræber til den halve pris.
Præsentationen faldt sammen med energikrisen, der kom i vinteren 1973. I Danmark lærte vi krisen at kende via stærkt stigende brændstofpriser, fartgrænser på motorveje og bilfrie søndage.

Pedalerne er gulvhængslede, hvilket kan gøre det svært at betjene dem. Men de fungerer som i enhver moderne bil.
I Tyskland antog man et mere moralsk synspunkt, da bilen blev genstand for debat i det tyske parlament, Der Bundestag. Her frygtede man, at de urimeligt mange hestekræfter skulle blive hvermandseje med deraf følgende ukontrollérbar vanvidskørsel, og det blev reelt diskuteret at forbyde biltypen eller i hvert fald sætte loft over personbilers effekt. Det politiske resultat blev dog en fartgrænse på landeveje på 100 km/t.
BMW-motoren udgik allerede i 1975
Men det blev også det første dødsstød til BMW’s 2-liters turbomotor i gadebiler.
Trods potentialet fik 2002 Turbo aldrig luft nok i indsugningen til at trykke salget op. Der blev kun produceret 1.672 eksemplarer, og motoren udgik, da 2002-modellen blev afløst af den nok så banebrydende BMW 3-serie, der blev præsenteret i juni 1975.

Lavprofildæk var ved at vinde indpas i 1973. En standard 2002 var monteret med højprofil 165/80R13. Turbo’en fik lavere 185/70R13.
På mange måder er 2002 Turbo et udtryk for en begejstring over ingeniørvidenskab, som siden har drevet det tyske mærke til en førerposition blandt prestigebilproducenter.
Allerede i 1969 eksperimenterede BMW-folkene med den 2-liters turbomotor i det tyske Tourenwagen Meistershaft – det senere DTM. Da BMW havde haft succes med benzinindsprøjtning i ti-modellen i gadebilerne, synes turbomotoren at være det næste skridt.
Optimeret undervogn
2002 ti var en sportslig variant med karburator og 120 hk, mens tii-varianten med 130 hk havde mekanisk indsprøjtning fra tyske Kugelfischer, der egentlig havde udviklet systemet til dieselmotorer.
BMW-ingeniørerne var dog helt opmærksomme på, at turbomotoren, der hævede effekten fra 130 hk i tii-varianten til 170 hk, var en mere end voldsom tuning. Så med motortuningen fulgte en stribe optimeringer af undervognen.

Selv om Turbo-modellen har opstrammet undervogn i forhold til en standard, er der stadig en del krængning efter moderne standard.
Det betød nye fjedre, støddæmpere, bremser og krængningsstabilisatorer. Men også det servoløse styretøj, som var helt nyt og leveret af det tyske firma ZF, blev strammet op, hvilket gjorde parkeringsmanøvrer til en øvelse for personer med store overarme.
Hvis jeg ved upassende lejligheder har påstået, at jeg var i besiddelsen af den slags, så fik BMW 2002 Turbo udstillet min fysiske mangler. Efter flere trepunktsvendinger til ære for fotografen må jeg sænke armene til 25 minutter i fem på rattet.
Al teknik fungerer på trods af alderen
Alt andet kører med den præcision, du forventer af en BMW. Det gælder gearskiftet, som standard var med fire gear, men som mod merpris kunne leveres med fem trin. Kontakter og greb fungerer med tilsvarende mekanisk præcision trods bilens alder.

BMW 2002 blev kun leveret i to farver. Hovedparten var Chamonix-hvide og cirka en tredjedel Polaris-metalgrå som denne.
Lidt over landevejsfart er retningsstabilitet og affjedringskomfort på nutidig standard, til gengæld er der masser af lyd fra både vind, hjul, motor og ikke mindst turboen. Og så krænger bilen voldsomt efter dagens standard selv i bløde sving.
Bag rattet sidder man fint og fast i de – for samtiden – særdeles dybe skålsæder. Instrumenthuset er standard, men farvet rødt, og ved siden af sidder to instrumenter tydeligt eftermonterede i sit eget hus. Her sidder et analogt ur, som var luksusudstyr i almindelige biler dengang, og så naturligvis en turbotrykmåler.

Skålsæder med mulighed for justering af lænets hældning var dyrt ekstraudstyr i 1974, men standard på 2002 Turbo.
Derudover var 2002 stadig en praktisk og nogenlunde rummelig familiebil, der kunne bruges til hverdagstransport med ok plads på bagsædebænken og et stort bagagerum med let adgang takket være designet, hvor bagklappen nærmest ligger oven på karrosseriet.
BMW 2002 Turbo: 170 hk var vanvittigt
I dag er 170 hk nærmest, hvad man forventer i mellemstore biler, men i 1973 var det vanvittigt.
Effekten skal da også holdes op imod en køreklar vægt på sølle 1.107 kg, hvilket gør den elegante BMW i stand til at accelerere fra nul til 100 km/t på under 8,9 sekunder. Det var vildt i 1973. Topfarten på 211 km/t var ligeledes noget, der skabte røre. Til sammenligning ydede en Porsche 911T i 1973 “sølle” 135 hk, den gik fra nul til 100 km/t på 9,2 sekunder, og topfarten var 208 km/t.

BMW 2002 er en lille og lav bil. De 170 hk var mere end rigeligt til at sende den 2-dørs sedan på himmelflugt.
Året efter introducerede Porsche sin 911 med turbo. Præcis som hos BMW benyttede Porsche også en lader fra tyske KKK, og præcis som BMW nøjedes Porsche med et ladetryk på 0,8 bar, selv om 2002 Turbo faktisk gik op til 0,85 bar. I den 3-liters boxermotor blev det til 260 hk, og det sendte hækmotorbilen fra nul til 100 km/t på 5,4 sekunder og gav en topfart på 246 km/t.
Ja, det var mega vildt!
BMW's første over-GTI
Det pillede dog ikke glansen af BMW’en, som vitterligt var en af de første über-GTI-modeller i moderne, tysk forstand. Respekten for vildskaben kom måske nok så meget fra de visuelle optimeringer.
Bredere sporvidde for og bag gjorde det nødvendigt med bredere skærme, som i bedste motorsportsstil var nittet på. Foran adskilte den sig med tidens version af en frontspoiler i form af en lavt siddende underlæbe.

Motoren i BMW 2002 har koden M10. der havde premiere sammen med “Neue Klasse” i 1962. Motoren havde potentiale til masser af power, dokumenteret af BMW i motorsport, hvor varianter af M10-motoren kaldet M12 og M13 producerede op til 1.400 hk!
Det var denne motor, BMW udviklede til brug i motorsport og ikke mindst Formel 1. McLaren og Brabham var blandt dem, der benyttede motoren, og det med stor succes. Brasilianskfødte Nielson Piquet vandt Formel 1-VM for kørere med Brabham og BMW-turbomotoren i 1983.
Nederst på læben havde de første modeller en grafik med modelnavnet “2002 Turbo” skrevet spejlvendt. Idéen var, at andre bilister kunne læse i bakspejlet, hvad der kom farende bagfra. Det var ikke mindst denne gimmick, der skræmte tyske politikerne, hvorfor grafikken blev droppet.
2002 Turbo har varmeproblemer
Teknisk set var turbomodellen heller ikke uden problemer. Den hårde tuning gav udfordringer med varmen. Det har de tyske ingeniører givetvis ikke været stolte af.
Men da 2002 Turbo blev præsenteret, var det med alt den stolthed, en tysk ingeniør kan mønstre, og trods den manglende succes lugtede BMW lunten af en økonomisk succes for ingeniørmæssige bedrifter og teknisk begejstring.
1973 BMW 2002 Turbo
- Frapris i dag: ca. 330.000 kr. u/afgifter
- Motor: R4, 1.990 cm3, 8V, turbo
- Ydelse:
- 170 hk ved 5.800 o/min,
- 240 Nm ved 4.000 o/min
- Topfart: 211 km/t
- 0-100 km/t: 8,9 sek.
- Forbrug: 9,5 km/l
Delikat mekanik
Den korte produktionsperiode fra 1973-1975 gør, at der aldrig løb særligt mange 2002 Turbo'er af samlebåndet. Det samlede produktionstal er 1.672 styk, hvilket er med til at drive priserne op for dem, der er interesseret i et tidligt turbodrøn.
Priserne er meget høje, og flere eksperter beder kommende ejere om at være opmærksom på bilens delikate mekanik.
2002 Turbo er en bil, der ikke bare kræver vedligehold men også konstante justeringer og tilpasninger. Vær også opmærksom på, at markedet rummer en del replikaer.