BWM 2-serie i profil

Spritny BMW 2-serie: Her er 4 vigtige detaljer, du skal vide

BMW har netop vist den helt nye 2-serie frem, og der er al mulig grund til at glæde sig: Der er mulighed for baghjulstræk eller seks cylindre.

7. juli 2021 af Mathias Brandt

Frygtede forhjulstræk og bævertænder

Med introduktionen af den forhjulstrukne BMW 1-serie med modelkoden F40 tilbage i 2019 var vi flere, der frygtede for, at den næste generation af 2-serie også ville blive for- eller firehjulstrukket. Nu har BMW endelig vist den spritnye 2-serie, og vi kan ånde lettet op.

Den er tro med sin historie og er hverken blevet forhjulstrukket eller udstyret med de kontroversielle bæver-fortænder, som i BMW 4-serie

Ny BMW 2-serie skråt forfra

Motorudvalget i BMW 2-serie 

Til at starte med vil den nye BMW 2-serie Coupé kunne fås med to forskellige motorer. Den mindste og billigste bliver en BMW 220i Coupé med en 2-liters, firecylindret benzinmotor, der yder 184 hk. Alle kræfterne sendes til baghjulene i ægte BMW-stil. 

Til folk der frygtede at BMW ville downsize motorprogrammet og kun tilbyde 4-cylindrede motorer, er der godt nyt. Den kan nemlig også fås i en M240i xDrive Coupé med en 3-liters, 6-cylindret benzinmotor, 374 hk og firehjulstræk. I 2022 toppes modeludvalget med en model fra BMW M-afdelingen.

Har du husket at aktivere dit prøveabonnement på Bil Magasinet? Ellers kan du gøre det lige her!

Ny BMW 2-serie i 220i og M240i xdrive

12 pct. stivere karrosse 

Den nye BMW 2-serie Coupé byder på kompakte dimensioner, intelligent letvægtsdesign, lavt tyngdepunkt og et 12% stivere karrosse sammenlignet med forgængeren.

Undervognsteknologi - som oprindeligt er udviklet til BMW 4-serien - er tilpasset den nye BMW 2-serie Coupé. Det skulle angiveligt giver ekstra komfort ved ujævnheder på vejen og sikrer samtidig optimal dynamik, når man har behov for det. 

Når det er noget BMW lover, er det som regel noget, de lever op til. BMW M240i xDrive Coupé har som standard M-specifik affjedring, stivere foraksel, større bremser og sportsdifferentiale på bagakslen samt ottetrins sportsautomatgearkasse.


BMW M240i xdrive bagfra

2-serie er blevet lavere og bredere

Den nye 2-serie er vokset på alle ledder og kanter. Det vil sige, at den er blevet 10,5 cm længere, 6,4 cm bredere og 2,8 cm lavere end forgængeren. Akselafstanden er 2.741 mm, hvilket er 5,1 cm længere end forgængeren. Bagagerumskapaciteten er på 390 liter, hvilket er 20 liter mere end i forrige generation. Den maksimale anhængervægt er på 1.600 kg.

Ny bmw 2-serie interiør

Hvornår kommer BMW 2-serie til Danmark

Den nye BMW 2-serie Coupé får verdenspremiere på Goodwood Festival of Speed i England den 8. juli. Den vil ligeledes være en af højdepunkterne på BMW-standen på IAA MOBILITY, som i år foregår i München i september måned.

Den danske lancering er i januar 2022. Priser offentliggøres senere på året.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...