BMW i7 test pris
© BMW

BMW's nye "ministerbil" er vildere end at flyve på 1. klasse!

BMW’s helt nye 7-serie lanceres i første omgang kun som elbil i Danmark, men PHEV-versioner følger senere. Vi har testet i7 og er klar med stor gennemgang af den elektriske ministerbil.

22. januar 2023 af Mikkel Thomsager & Emma Steensen

Test af BMW i7

BMW langer en ordentlig portion luksus over disken med deres nye elektriske 7-serie ved navn BMW i7. Der er ikke sparet på noget her, og du får alt hvad du overhovedet kunne drømme om og mere til i form af features som automatiske døre, massage og aircondition i sæderne - der iøvrigt kan tilpasses din kropsform på alle leder og kanter. 

Det lyder lækkert, men vi er ikke engang kommet til i7's Executive Lounge på bagsædet hvor du, ved hjælp af et enkelt tryk på en skærm klapper det forreste passagersæde sammen og folder bagsædet helt ud med tilhørende fodstøtte.

Et tryk mere på den lille skærm i døren folder en enorm fladskærm ned fra loftet, der strækker sig fra den ene side af bilen til den anden. I samme ombæring rulles persienner ned for vinduerne, så du kan uforstyrret kan nyde dit valg af underholdning. 

BMW i7 test pris

BMW i7 får bæverfjæs med lys i

BMW’s grill i nyreform er et kendetegn for mærket. På de seneste modeller er nyregrillen vokset, hvilket har givet BMW 4-serie tilnavnet ”Bæverfjæs”.

Med den helt nye 7-serie bliver grillen endnu større, men BMW skammer sig ikke over løsningen, som i den nye 7-serie fås med grillen oplyst.

Den nye 7-serie er 7. generation. Første model blev lanceret som mærkets topmodel i 1977. Den nye generation bliver den første, der lanceres i forskellige modelvarianter på forskellige kontinenter. 

I Danmark starter lanceringen med den fuldelektriske BMW i7 xDrive60. I starten af næste år følger så flere varianter i form af endnu en fuldelektrisk og to plug-in-hybrid varianter.

i7 med udfordrende infotainment-system

Der er mange plusser på BMW i7's konto ved første øjekast, men kigger man dybere ind i systemerne begynder det dog at skurre lidt. Infotainment-systemet i den nye luksusslæde er simpelthen for meget af det gode og det samme gælder den meget brede vifte af materialevalg i kabinen.

Dvæler vi ved infotaiment-systemet i første omgang, så er det ganske enkelt forvirrende. Der er et væld af applikationer på hjemmeskærmen, og de er hverken intuitive eller lækre at se på. Man skal altså ud på noget af en efterforskning, når man skal lokalisere en helt bestemt feature, hvilket hurtigt kan ende i deciderede frustrationer, når man skal forestille at køre bil samtidig. 

Stemmestyringen er heldigvis nogenlunde vellykket - så længe man ved hvad man skal spørge om og iøvrigt har netværk.

Læs også: Her er den nye BMW i5.

BMW i7 test pris

Kabinerod og komfort ud over det sædvanlige

Et andet punkt hvor BMW halter lidt, er på materialefronten i kabinen. Der er ganske enkelt for mange forskellige materialer samlet på for lidt plads og det skaber et rodet og forvirrende førstehåndsindtryk. På den lyse side er alle materialerne i høj kvalitet - der er bare lidt for mange af dem. 

På trods af disse få minusser, er BMW i7 en gennemført luksusliner, og at køre i7 kan sammenlignes med at flyve på Business Class og det er altså helt uden at skulle bekymre sig om lange securitykøer eller panik ved check-in skranken.

Oplevelsen af at køre BMW i7 er så flydende, blød og velafbalanceret at det er nemt at se igennem fingre med ting som lidt manglende brugervenlighed. Integral Active Steering, hvor baghjulene drejer med, når der drejes på rattet og luftaffjedring på begge aksler, giver fornemmelsen af at køre rundt i en sky. 

Læs også: Elbiler i 2023.

BMW i7 test pris
© BMW

Op til 625 km rækkevidde

BMW i7 xDrive60 kommer med to elektriske motorer og dermed firehjulstræk. Til sammen yder de 544 hk. Den går fra 0-100 km/t på 4,7 sek. og topfarten er på 240 km/t

Drivbatteriet er på netto 101,7 kWh, hvilket giver en rækkevidde er på op til 625 km. Den kan lades med op til 195 kW.

Akselafstanden på den nye model er 322 cm, hvilket er 0,5 cm mere end forgængeren. Samtidig er længden øget med 13 cm til 539 cm, bredden er øget med 0,5 cm til 195 cm og højden med 0,5 cm til 154 cm.

Læs også: Duel mellem to af de bedste plugin-hybrider - BMW 330e vs Mercedes C300e

BMW i7 test pris
© BMW
BMW i7 test pris
© BMW

Luftaffjedring og glastag standard

Den nye 7-serie komme naturligvis med en mængde ny teknik herunder ikke mindst lysteknik. Iconic Glow kalder BMW hele lyspakken, som dels består af positionslys, kørelys og blinklys omgivet af eksklusivt krystalglas, og matrix lys indbygget i frontspoileren, som sikrer godt udsyn i mørke. 

Men hertil kommer ambient belysning af bilens silhuet og altså mulighed for belysning af den store nyregrill.

Adaptive luftaffjedring er standard i på den første udgave. På komfortlisten findes også muligheden for automatisk åbning og lukning af dørene. Firezonet klimaanlæg med nanopartikelfilter er standard, og det samme er panorama glastag.

Fra førerpladsen er der udsigt til BMW kurvede display som også findes i de elektriske BMW iX og BMW i4.

BMW i7 test pris
© BMW

Hvad koster BMW i7?

Bagsæderne har fået endnu mere plads en tidligere, og her bliver der mulighed for at få en ny biografoplevelse med ”BMW Theatre Screen”. Den 31,3” store skærm med op til 8K-opløsning glider ned fra loftet, og ved brug transformerer bagsæderne til en privat biograflounge. 

Lyden afspilles i et Bowers & Wilkens surround sound system med over 30 integrerede højttalere, og bilen indstiller selv den optimale lyssætning og solafskærmning, så bagsædepassagererne får de optimale forhold til at streame videoer, høre musik ellers se tv.

BMW i7 xDrive60 kommer til danske forhandlere til november. Startprisen bliver 1.548.000 kr. Når de to plug-in-hybrid varianter lanceres i 2023, får de begge en elektrisk rækkevidde på mere end 80 km. BMW 750e xDrive med 490 hk, og BMW M760e xDrive med 571 hk. Priserne på disse er endnu ukendte.

BMW i7 test pris

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...