Cupra E-Racer er snart klar til ræs

Der bliver mere og mere af det – elektrisk motorsport. Den spanske bilproducent, Seat har udviklet et nyt separat bilmærke, som er blevet døbt Cupra. Deres første model er netop kommet til Danmark og er en 300 hestes Cupra Ateca.

Men Cupra har også andre mål. De har nemlig udviklet en ny Cupra e-racer, som er en 100 procent elektrisk racerbil. Det er planen, at den skal lanceres og være ræs-klar i starten af 2020.

Bilen er udstyret med en 450 kg tung batteribakke der består af 6.072 battericeller. Det udgør en tredjedel af hele bilens vægt. Derfor har udviklingsteamet bag bilen også været meget opmærksomme på, hvordan de placerer batterierne. For at holde tyngdepunktet så lavt som muligt er alle batterierne placeret i bunden af bilen.

Der er masser af kræfter i batteriet som svarer til intet mindre end 9.000 mobiltelefon-batterier. Det sikrer, at bilens fire elmotorer kan yde sine maksimale 680 hk. Det er nok til at sende bilen fra 0-100 km/t på 3,2 sek. og give den en topfart på 270 km/t.

Selvom Cupra E-Racer er en 100 procent banebil, kommer denne teknologiske udvikling også morgendagens Seat’er til gode. Cupra forventer at være klar til at deltage i den nye løbsserie E-TCR (electric touring car racing) i 2020.

 

Seat blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Seat Blog.

Sociedad Española de Automóviles de Turismo, forkortet S.E.A.T., som siden blot blev Seat, blev etableret da den spanske stat besluttede at støtte op om en stribe private virksomheders initiativ til en spansk bilproduktion. S.E.A.T. blev etableret den 9. maj 1950, efter at der var indgået en kontrakt om licensproduktion af biler.

Med Seat Blog går Bil Magasinet i detaljen med Seat i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Seat Blog er sponseret af Seat, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.seat.dk

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.