At køre til Berlin i Mercedes' nye elbil er knap så sjovt, som det lyder...

En Mercedes EQC kan snildt rumme fire voksne mænd og fuld oppakning, men når turen går fra København og til Berlin bliver det hele straks lidt mere kompliceret i elbilen.

14. marts 2020 af Anders Richter

Giver det mening at bruge en elbil til udlandsturen?

Elbilerne kommer! Det hører vi i det fleste kroge i bilbranchen, og det er også korrekt. Flere og flere af de store bilmærker sender elektrificerede modeller på gaden, og mange af dem er også interessante. 

Det synes vi også på Bil Magasinet, så da vi for nylig skulle på en arbejdstur til Berlin, for at kigge på klassiske biler, øjnede vi en mulighed for at gøre det i en elbil. For det bør jo kunne lade sig gøre med alle de nye superladere, og elbiler med store batterier. 

Kun 10 km i reserve for at nå målet...

Bilen til formålet blev udvalgt i form af den nye Mercedes EQC. Den har nemlig plads til fire voksne mænd og bagage, samtidig med, at den har et relativt stort batteri. For at begrænse antallet af km fra København og til Berlin, valgte vi at sejle med Gedser-Rostock færgen i stedet for Rødby-Puttgarden. Det er både godt og skidt. Det kapper 123 km af turen til Berlin, men prisen for en færgebillet er noget højere, og der er langt færre afgange af vælge imellem. 

Vil du læse flere tests af elbiler, så aktivér dit abonnement på Bil Magasinet i dag. Her kører vi hver måned de nyeste elbiler for at se, hvad de duer til.

Da vi sætter os i den fuldt opladte bil og sætter kursen mod syd, viser bilens display, at vi køre 340 km, før vi skal lade op igen. Vi holder os til den tilladte hastighed i Danmark, og efter halvanden times tid holder vi i Gedser. Den lynlader vi sigter efter at ramme er placeret ved en rasteplads i den tyske by Wittstock, som er ca. 330 km væk. Så det bliver lige til øllet...

Fri fart kan vi ikke bruge til noget denne gang, snøft!

Vel ankommet på den tyske side var humøret højt. Skiltet med fri fart kommer hurtigt til syne, men for første gang var det ikke forbundet med en kildrende fornemmelse. 

For at nå frem til den (stort set eneste!) lynlader, der var på ruten mellem Rostock og Berlin måtte vi spare gevaldigt på strømmen. På billedet kan I se, at der på det pågældende tidspunkt er 46 km hen til vores mål i byen Wittstock, som er en lynlader. I følge bilen er vores aktionsradius dog kun 61 km, og den falder hurtigere end først antaget. 

Derfor må vi sætte hastigheden ned – først til 100 km/t og senere til 90 km/t, hvor vi gør brug af at coaste bag en lastbil.

Ventetiden bruges på den gyldne måge

Vi ankom til lynladeren med seks pct. strøm tilbage på batteriet. Heldigvis var den ikke i brug af andre elbiler, og ved siden af ligger en McDonalds, hvor vi kunne fordrive tiden med varm kaffe eller den gustne McRib-burger, som bl.a. fås i Tyskland. Den skal næsten prøves... 

Den samlede tur fra København til Berlin over Gedser Rostock er 428 km, så vi behøver ikke lade batteriet helt op, for at nå frem til Berlin. Alligevel lader vi bilen holde i laderen 47 minutter (mest af alt, fordi det tog pænt lang tid at få regne fingre, efter de blev smurt ind i McRib-sauce...), hvilket fik batteriet op på 88 pct. Det betød, at vi fik 70 kWh skudt i batteriet, mens vi sad og smovsede. 

Ramte 150 km/t – én gang

De sidste 115 km fra lynladeren og til vores hotel i Berlin foregik helt uden rækkeviddeangst. Der var nemlig masser af strøm på batteriet, så på et tidspunkt snittede vi endda 150 km/t på et stykke med fri fart. Det er knap så vildt som nogle af mine tidligere køreture på samme stykke asfalt, men mindre kan selvfølgelig også gøre det. 

Hotellet har en elbilsplads – sådan da...

Vel ankommet til hotellet finder jeg ud af, at det kære personale havde spærret en helt særlig p-plads til mig i deres kælder. Jeg havde på forhånd spurgt, om jeg kunne lade en elbil op, og det svarede de ja til, på den der tyske facon, hvor man regner med, at der er styr på resten. 

Hvad de ikke fortalte, var, at der ved pladsen kun var monteret et helt normalt strømstik til 220V og altså ikke en elbilslader. Skulle jeg have brugt mormorladeren til at fylde den op fra nul pct. ville det tage omkring 40 timer, før EQC'en var ladt op. Heldigvis havde vi en del strøm på batteriet fra vores tur i lynladeren, så mormorstikket kunne godt bruges til at "toppe" strømmen op, inden næste morgen. 

Vil du læse flere tests af elbiler, så aktivér dit abonnement på Bil Magasinet i dag. Her kører vi hver måned de nyeste elbiler for at se, hvad de duer til.

Når det kommer til ladestandere, virker Tyskland generelt som et land, som er lidt længere bagud end f.eks. Danmark. Jo, de har ladestandere, men der er langt flere forskellige udbydere, hvilket gør det sværere at hitte rundt i, og antallet af hurtig- eller lynladere er heller ikke imponerende. 

Husk en ladebrik, hvis du kører i udlandet i en elbil

Hvis du selv vil begive dig ud på en udlandsrejse med din elbil, har du dog brug for en meget væsentlig ting: Nemlig en universal ladebrik, som koster den nette sum af 75 kr. Sådan en fås hos plugsurfing.com. Det er en ladebrik, som fungerer i stort set alle de forskellige ladestandere i Europa, og uden den, er du lidt på herrens mark. De har samtidig også en app, hvor du nemt kan finde frem til, hvor de forskellige ladestandere er placeret. 

Bare fordi du har et dansk Clever- eller E.On-abonnement, skal du ikke tro, at den giver dig adgang til de tyske ladestandere – det gør den nemlig ikke.

Ville vi gøre det igen? Nej tak!

Konklusionen på min tur til Berlin i en elbil er, at jeg ærligt talt ikke vil gøre det igen lige foreløbig. Og det er der en stribe gode grunde til:

  • Både ud og hjem brugte vi i omegnen af to timer ekstra på enten at køre langsomt, da vi prøvede at spare strøm, eller fordi vi skulle vente på at bilen ladede. Og hjemad måtte vi tage til takke med en hurtig- og ikke lynlader, hvilket gjorde ventetiden endnu længere. 
  • Jo, en Mercedes EQC er ekstremt komfortabel, men det kan vi også finde flere benzin- eller dieseldrevne Mercedes'er der er – og endda til samme pris som en EQC. 
  • Netværket af lynladere er slet ikke udbygget nok, og havde der været lidt flere elbiler på vejene, kunne vi have endt med at skulle holde i kø ved ladestanderen, og så tager det endnu længere tid. 
  • Det værste er dog, at en bil bør give ejeren frihed. Men når du kører elbiler på tværs af landegrænser som her, virker det til, at du pludselig skal planlægge så meget i detaljen, at friheden går fløjten. Så vil jeg hellere sidde i et tog eller fly, hvor jeg i det mindste kan bruge tiden på at læse en bog. For at køre Autobahn med fri fart, hvor du er tvunget til at holde 110 km/t for at spare strøm gør, at dit bilhjerte langsomt dør. 
  • Oveni det er du hele tiden nervøs for, om det hele nu skal gå? Det kaldes rækkeviddeangst, og den eksisterer stadig.

Elbilerne kommer, men der går lidt tid endnu, inden jeg tager den næste køretur sydpå i én.  

Hvad er Richters Garage?

Bloggen er skrevet af redaktionschef på Bil Magasinet, Anders Richter. Her handler det om ældre køretøjer, investeringsbiler og livet i selskab med en privat vognpark, der pt. består af en Porsche 944 Turbo, en Porsche 996 Turbo samt en BMW 750i E32 og en godt brugt Volvo V70 GLT.

Følg Richters Garage og Bil Magasinet på Instagram for daglige opdateringer.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...