Det blev til nogle heftige køreture – også indenfor Danmarks grænser. En af dem var i en Pagani Huayra på Jyllandsringen. 

Tak for 13 fantastiske år i drømmejobbet...

Redaktionens Anders Richter har sidste dag på Bil Magasinet, så han gennemgår arkivet for fede biloplevelser og sender her en tak til Danmarks bedste læsere.

30. oktober 2020 af Anders Richter

Tak for 13 gode år med de bedste læsere!

Dette er officielt min sidste ord i Bil Magasinet, og det er ikke overraskende vemodigt at sidde ved tasterne denne gang. Bogstaverne plejer ellers at flyde frit, men i dag går de lidt langsommere, når jeg skal prøve at opsummere de seneste 13 års biloplevelser, hvor jeg har været mere eller mindre fast tilknyttet til Bil Magasinets spalter. Men nu skifter jeg retning jobmæssigt – mere om det til sidst, for inden skal vi lige dykke ned i nogle af de mest gåsehudsskabende biloplevelser. 

En tur til Italien endte med at blive en 12-siders artikel i bladet med Valentino Balboni, en Gallardo, der var opkaldt efter ham, og en prototype til Diablo GT. 

Turen med Mr. Balboni

En af de største var, da vi samlede et lille hold fra redaktionen, som drog mod Italien for at prøve kræfter med den dengang helt nye Lamborghini Gallardo Balboni Edition. Jeg var tovholder på artiklen, som blev en af de mest begivenhedsrige i min karriere. Da vi (Søren Juul som var fotograf, Claus Møller videofotograf og Mathias Brandt der var alt-mulig-mand) kom frem til fabrikken stod en helt ny Gallardo Balboni Edition klar. 

Det vigtige ved den var, at den var baghjulstrukket – en stor nyhed i modellen, som indtil det punkt udelukkende havde haft firehjulstræk. Bilen var samtidig opkaldt efter mærkets legendariske testkører, Valentino Balboni, som en slags tak for årtiers tro tjeneste. Jeg havde spurgt den italienske pressechef, om ikke vi kunne få trillet en baghjulstrukket Diablo ud fra mærkets lille museum i Sant’Agata for at lave en før-og-nu-artikel, og det ville de gerne hjælpe med.

Valentino Balboni er ligeså rar, som han ser ud. Men udseendet snyder alligevel en smule, for det er ikke mange mennesker, der kan tøjle en Lamborghini som ham. Balboni er den person i verden, som har kørt allerflest km bag rattet af en Lamborghini. 

Sidelæns i en Diablo GT-prototype

Jeg lyver ikke, når jeg siger, at receptionens ruder dirrede, da de trillede Diablo’en frem til os. Mit hjerte sprang et slag over. Det var ikke bare hvilken som helst Diablo: Det var den ekstremt sjældne Diablo GT, som jeg altid har drømt om at opleve i virkeligheden, og som jeg kan huske at jeg engang spottede på en ferietur til Modena-området fra bagsædet af min fars gamle BMW. Diablo GT er lavet i kun 80 eksemplarer, som alle har et unikt nummer. Et hurtigt kig på nummerpladen i bilen afslørede, at dette var nummer “0” – dvs. prototypen til Diablo GT. Halleluja! Selv paven ville have tabt kæben over denne situation. 

Sidelæns i en Diablo GT på 10 år gamle Pirelli PZero dæk på asfalt der er koldere end is. Det er altså ikke alle, der kan mønstre det. Men Valentino Balboni kan. 

Halleluja et køretøj!

For at gøre en i forvejen ekstrem situation endnu bedre, fortalte pressechefen på det tidspunkt, at hun havde valgt at sende en kustode med os ud – mest for at passe på den aldrende Diablo, som var kørt ud fra museet og gerne skulle vende tilbage i hel tilstand. Den nye Gallardo var hun mere ligeglad med. Hun mente, at når vi kom fra Danmark, havde vi jo stor erfaring med at køre i sne. Jaaa, joooo, altså ikke lige i snevejr men ok så. 

Manden iført de røde handsker er undertegnede. Jeg har tydeligvis ikke samme sans for go' tøjstil som en italiener, men Valentino Balboni virkede alligevel til at have haft en god dag. 

13 år med de vildeste biloplevelser

Dagen blev uforglemmelig, og du kan læse hele artiklen, som det blev til, ved at klikke hér. Men der skete også mange andre ting i løbet af de 13 år, hvor jeg har været tilknyttet Bil Magasinet. Jeg kørte på Autobahn i en Bugatti Veyron, og blev stoppet af det danske grænsepoliti, som lige skulle høre, hvad sådan et apparat kostede. Jeg svarede helt køligt én million – euro. Der blev ikke sagt mere. Han vinkede mig bare videre. 

Jeg kørte en legendarisk men også noget langsommere tur i en Maybach Zeppelin på landevejene ved Mols. Der var også dengang, hvor jeg bag rattet af en Corvette ZR-1 ramte 300+ km/t, og blev stoppet af en tysk civilvogn, som jeg netop havde givet fingeren og det lange lys for ikke at trække ind til siden på Autobahn (jo, jeg er blevet klogere siden)...

Det blev til et par ture bag rattet af Pagani – både den legendariske Zonda F og ikke mindst en Huayra. Helt igennem unikke biler, som mere er kørende kunstværker end biler. Når det så er sagt, kører de dog stadig eminent. 

Istanbul-KBH – i bil!?!

... en køretur fra Istanbul til KBH i ét hug (til info er der 2.625 km fra Istanbul til redaktionen på Frederiksberg!) bag rattet af en Renault Megane RS efter vores deltagelse i Gumball 3000, er også mejslet ind i hukommelsen (og min ryg efter at have siddet 30 timer i et Recaro-skålsæde…). Eller bør jeg nævne, da jeg kørte Ferrari Enzo mod LaFerrari, Porsche 918 Spyder mod Carrera GT eller Pagani Zonda mod Huyara. 

Der var turen i en Lancia Stratos, Singer Porsche’n, en rød Countach, Alpina B10 Biturbo – kort sagt alle de biler der hang på væggen på mit drengeværelse. Jeg har tit måttet knibe mig i armen, når jeg har siddet i situationer, kun meget få mennesker i verden får lov til at opleve, og jeg har altid gjort mit ypperste for at dele det med jer læsere på både tekst, billeder og ikke mindst video, når det var muligt. 

Det blev også til en tur i Singer Denmark, som er et helt unikt køretøj, du kan læse mere om lige hér

Hjem-is-mand eller motorjournalist?

Bil Magasinet har været mit drømmejob, siden jeg som lille purk slæbte bilblade med i skoletasken for at forklare min daværende og pænt stupide folkeskolelærer, at vi på vores skoletur til Island, da skulle ud og prøve nogle af de vilde Iceland Trucks med gigahjul og udbyggede skærmkasser, som Bil Magasinet havde lavet en længere artikel om. Hun sagde selvfølgelig nej. Bagefter brugte jeg de fleste dansktimer på at drømme om at køre topfart i en Ferrari 512 TR på en afspærret motorvej i Danmark. 

Den gule Jamex-Polo, som stadig giver mig gåsehud – og ikke mindst forsiden med Lamborghini Cala, for lige netop det blad gav min faster mig i gave, fordi hun vidste, hvor meget biler betød for mig. Jeg besluttede mig for, at en dum dansklærer ikke skulle stå i vejen for drømme udi den automotive verden. Det måtte kunne lade sig gøre – også selv om studievejlederen mente, at jeg nok hellere skulle gå efter min anden drøm (som Hjem-is-mand) end at blive motorjournalist.

Næste stop for undertegnede: Formula Automobile i Lyngby, hvor jeg skal producere video-indhold frem over. Så vi ses jo nok på YouTube eller Facebook lige pludselig.

Vi ses hos Formula Automobile i Lyngby!

Men nu har jeg fået et nyt og enormt spændende tilbud. Et nyt drømmejob, som jeg ikke kan sige nej til. Og det betyder, at jeg starter et nyt bileventyr hos Formula Automobile i Lyngby, hvor jeg skal finde husets gode historier og videreformidle dem i levende billeder til jer læsere, seere og kunder af huset. Men inden jeg sætter det sidste punktum, vil jeg gerne takke dig som læser og slå fast, at Bil Magasinet har Danmarks bedste, mest bilnørdede og venlige læsere, og jeg håber, at jeg fremover vil møde, skrive og tale med mange af jer igen. Det har været en fornøjelse at arbejde for jer, og det bedste af det hele er, at ikke ét sekund har føltes som arbejde. Tak for denne gang. 

Sølvræven er nu pakket med min private (og ret store) samling af Bil Magasinet. Næste stop: Formula Automobile i Lyngby!

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...