10 pletskud direkte fra verdens største Porsche-træf i USA

Bil Magasinet er taget til Rennsport Reunion i Californien, som er årets største begivenhed – i hvert fald hvis du er Porsche-fan. Få 10 pletskud fra træffet lige hér!

29. september 2018 af Anders Richter

Verdens største Porsche-træf

En af de mest interessante racerbaner i USA hedder Laguna Seca (egentlig er den omdøbt til Weathertech raceway, men det virker ærligt talt som et lidt tåbeligt navn, så vi kalder den stadig, for hvad den altid er blevet kaldt...), og hvert tredje år danner banen rammen for verdens største Porsche-træf. Det hedder kort og godt Rennsport Reunion. Det startede i 2001, og er siden vokset i størrelse og ikke mindst antallet af besøgende. 

Bil Magasinet er selvfølgelig også på pletten, så vi sendte redaktionschef Anders Richter en tur 'overthere', og vi bad ham om at sende en stribe på 10 billeder hjem. Bare rolig, der kommer en længere reportage i den trykte udgave af Bil Magasinet på et senere tidspunkt.

Du kan nyde billederne herunder sammen med en kort beskrivelse til hver.

Porsche 935

Her ses en af de sjældne Porsche 935-racerbiler, som er ved at blive gjort klar til race. Læg mærke til sponsoren: "Apple Computer"...

Malertape på Porsche 356

Mange af ejerne er meget ømme over deres klassiske biler. Dette kommer til udtryk på mange forskellige måder. Denne ejer havde valgt at sætte malertape på hele snuden af sin Porsche 356. Ja, det er da også en måde at gøre det på. Kønt, nej. Praktisk, ja.

Porsche 959S

Porsche 959 er en af de mest sjældne Porsche-modeller. Alligevel er der samlet en god håndfuld til Rennsport Reunion. Endnu mere imponerende er det, at alle de tre røde biler på billedet er af den endnu mere sjældne S-variant (jep, nu bliver det altså lidt Porsche-nørdet...).

Porsche'r i Solvang

Det er fedt, at vise, man har været til mange Porsche-træf. Vi blev dog lidt overrasket over, at der også bliver afholdt træf i den dansk-amerikanske by Solvang i Californien. Det må vi prøve at tage med til en dag...

Porsche 917 er en legende!

Hvilken bil lyder bedst ude på banen? Porsche 917. Punktum!

Jep, de lavede også traktorer...

Porsche-fabrikken har også en gang lavet traktorer, så de er selvfølgelig og repræsenteret til verdens største Porsche-træf.

En anden type af Porsche'r

Transaksel-Porsche'rne er egentlig de sorte får i familien, men de får mere og mere opmærksomhed (eller det skal jeg jo næste sige, da jeg har to 944'ere...). På billedet ses den sjældne Porsche 924 Carrera GT.

En stribe Porsche-legender

Hvis du er Porsche-nørd og særligt elsker deres racerbiler, så bliver det nærmest ikke smukkere end dette billede.

Et monster af en racerbil

Der står "Die Hard" på siden af dette bæst, som har over 1.000 hk. Den deltog i sin tid i den amerikanske Can-Am racerserie.

Hvad er Richters Garage?

Bloggen er skrevet af redaktionschef på Bil Magasinet, Anders Richter. Her handler det om ældre køretøjer, investeringsbiler og livet i selskab med en privat vognpark, der pt. består af to styk (!?!) Porsche 944 Turbo, en Porsche 996 Turbo samt en BMW 750i E32.

Følg Richters Garage og Bil Magasinet på Instagram for daglige opdateringer.

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.