Hele to hybridbiler er med. Toyota Prius (t.h.) og Honda Insight
Hele to hybridbiler er med. Toyota Prius (t.h.) og Honda Insight© bilmagasinet.dk

VW Polo ligner en god kandidat

Kåringen af Årets Bil i Danmark er i gang

6. oktober 2009 af Mikkel Thomsager

Sammen med Søren Juul er jeg er i fuld sving på Jyllands-Ringen, hvor vi skal kåre Årets Bil i Danmark 2010. Selve kåringen finder sted onsdag kl. 14.00 (få resultatet her på www.bilmagasinet.dk). Hele tirsdagen køres alle biler på landevej. Onsdag formiddag er Jyllands-Ringen åben for dynamisk test af bilerne, og så kl. 13.00 går de 23 jury-medlemmer i enrum, og afgiver deres stemmer.

Efter at have kørt de fleste biler, er jeg blevet lidt klogere. Den nye Astra er en rigtig flot og vellykket bil, men det er Mazda3 også. Så er jeg blevet lidt små forelsket i den nye Renault Scenic. Den kører langt bedre end den gamle, og så kan man få den med syv sæder for 250.000 kr. Det er en stærk pris. Polo er også med på min hitliste lige nu, men derefter begynder det at blive svært.

C3 Picasso er en praktisk og rummelig bil til prisen, men den er lidt svampet i undervognen. Chevrolet Cruze kører lige så godt som Astra, men benzin-motorerne er svage og den fås kun som sedan. Jeg er vild med Toyota iQ, men den er for niche-orienteret - og sådan er der hele tiden noget i vejen.

Mere følger - onsdag

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...