© bilmagasinet.dk

Vinterdækkets vidunder

Nye vinterdæk har ændret Fiatens køreegenskaber markant

28. november 2008 af Mikkel Thomsager

Fredag fik jeg nye vinteræk på Fiaten. Jeg satte de gamle Goodyear Ultra Grip 6 på i begyndelsen af november, hvor de lovede slud og sne for første gang, men dækkene var fire år gamle og slidte, og nye måtte på.

Der er kommet et nyt Goodyear Ultra grip 7, men på det seneste har jeg hørt meget godt om et helt nyt vinterdæk fra Continental - TS830, så jeg valgte det.

TS830 er dog et dæk, som er tiltænkt biler med lidt større motor. Mindste dimension er 190/60R15. Multiplaen nøjes standard med 185/65R15, men 190/60 går fint på 6" fælgen.

Interessant nok gør det en kæmpe forskel for bilens opførsel. De helt nye TS830 larmer lidt mere, end de slidte gamle dæk, til gengæld ligger bilen betydeligt mere retningsstabilt på vejen, lige som indstyringen er blevet meget mere præcis.

Jeg antager, at det dels skyldes udviklingen i vinterdæk. En af de store gevinster ved de nyeste vinterdæk er netop tørvejs-egenskaberne. Men den lavere profil gør helt sikker også sit, vel at mærke på trods af, at dækkene sidder på den samme 6" stålfælg, som de gamel 185/65.

Det kan være svært at interesserer sig for de sorte ringe, som ser så meget mindre sexede ud, end en ny autoradio, men det er utroligt så stor en forskel der er på de rigtige og de forkerte.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...